Barcas store træner-fadæse: hvad skete der lige?

Quique-Setien

FC Barcelona har fyret Ernesto Valverde og hyret Quique Setien som ny træner. Her kan du få det fulde overblik over hele situationen, og hvorfor Xavi ikke var den rette.

Historien om Ernesto Valverde

Da Luis Enriques kontrakt som Barca-træner udløb i juni 2017, og han allerede tilbage i marts samme år havde fortalt, at han ikke ville forlænge og dermed ikke fortsatte på trænerposten, skulle Barca på træner-jagt.

Valget faldt på Athletic Bilbao-træner Ernesto Valverde. Ikke en spot on Barca-træner, hvis man så på klubbens tidligere mænd på trænerbænken. Men der var tro og håb på den nu 55-årige Valverde, for der var brug for forandring. Og det må man sige, at der kom. Valverde spillede defensivt og langsomt fodbold. Ikke just noget, som Barca-fans var vant til. Det tog noget tid at vende sig til, men Barca tabte ikke. De tabte bare ikke. Efter det dobbelte nederlag til Real Madrid i den spanske Supercup tabte Barca ikke i 29 kampe i træk. Og ikke mindst var Barca ubesejrede i La Liga indtil den sidste kamp i sæsonen, hvor man uden Lionel Messi i truppen tabte 5-4 mod Levante UD på udebane. En sæson, hvor Barca vandt ligaen med hele 14 point ned til Real Madrid på andenpladsen. Men det virkede helt latterligt at tabe den sidste kamp og dermed gå igennem en hele liga-sæson uden nederlag. Valverdes mandskab gjorde det dog godt igen med en 5-0 sejr over Sevilla i Copa de Rey-finalen.

Altoverskyggende for den sæson var dog semifinale-nederlaget i Champions League i Rom mod AS Roma efter Barca stod i en situation, hvor det nærmest var umuligt ikke at gå videre. Men en rædderlig indsats på banen gjorde umulige muligt, og Roma vandt lige præcis stort nok til at gå videre. Copa del Rey-sejren var et lille plaster på et stort åbent sår efter Rom-kampen.

LÆS OGSÅ: Åbent brev fra Valverde til klubben og dens fans

Champions League-trofæet skulle derfor hentes ind i den kommende sæson, sæsonen 18/19. Men igen tabte man helt uforståeligt efter nærmest at være sikkert videre mod Liverpool FC, der senere endte med at vinde finalen over engelske Tottenham Hotspur. Endnu en pinlig indsats fra Barca-holdet, hvor spillerne leverede tro til deres træners taktik, hvilket var langsomt og defensivt mod et hold, der var sulten efter at gøre det umulige mod selveste FC Barcelona og dermed kopiere Rom-fadæsen.

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Barcas fans. Spillet var generelt i sæsonen ikke imponerende, taktikkerne virkede idéløse og spillerne virkede ikke motiverede. Messi tog sagen i egen hånd og reddede sammen med ter Stegen Barcas muligheder for at vinde ligaen, men måtte se sig slået i Copa del Rey-finalen.

Da det dårlige spil og de dårlige resultater fortsatte i denne sæson, man tabte til Espanyol i ligaen og til Atlético Madrid i den spanske Supercup-semifinalen efter at have spillet sæsonens måske bedste 90 minutter, så måtte klubbens ledelse også se sig nødsaget til at fyre Valverde fra trænersædet i FC Barcelona. Fansene havde ikke blot udtrykt utilfredshed men skreget for en fyring nærmest siden nederlaget i Rom.

Fadæsen omkring fyringen og den nye træner

FC Barcelona sendte efter Atlético-nederlaget Eric Abidal og Oscar Grau til Doha i Qatar for at se til Ousmane Dembélé, der er skadet og modtager behandling i varmen. Men imens de var dernede, gik der også rygter om, at de gjorde sig klar til lige at smutte forbi den tidligere Barca-midtbanegeneral Xavi Hernandez, som i øjeblikket træner Qatar-klubben Al-Sadd.

LÆS OGSÅ: Blog: Cirkus Valverde fortsætter

Og så startede rygterne som en steppebrand om, at Xavi skulle overtage trænersædet i FC Barcelona og Ernesto Valverde blev fortid inden for kort tid.

Hoved og hale i Xavi-rygterne

Xavi har ikke ligefrem lagt låg på sin begejstring for Barca og deres tidligere spillestil, og han har offentligt haft store drømme om en dag at blive cheftræner for den klub, hvori han har spillet gennem hele sin barndom og professionelle karriere som fodboldspiller. Den tidligere Barca-træner Pep Guardiola, som blandt Barca-fans stadig er ønsket tilbage på cheftrænersædet har endda sagt, at Xavi helt sikkert bliver Barca-træner engang i fremtiden.

Pep har selv slået rygterne om en mulige tilbagevenden som cheftræner for FC Barcelonas førstehold ihjel, det samme har han med tilbuddet om at blive klubpræsident, men han har flere gange givet udtryk for, at han gerne vil vende tilbage til Barca, men som træner på La Masia.

Xavi stod dog lige pludselig over for sin store drøm om at blive Barca-træner. Og han kunne da heller ikke gemme smilet, når han blev spurgt ind til rygterne om mulige forhandlinger mellem ham og Barca efter Al-Sadds semifinalekamp, der sendte dem i finalen i den turnering, som de spiller.

Men så sagde Xavi ”nej”

Rygter blev ved med at flyve. Barca ville hente ham med det samme, Men Xavi skulle bruge tid til at tænke. Han fik ikke mange timer, men han snakkede med sit hold, Barca snakkede med hans folk, men Xavi endte med at sige nej tak. Han ønskede angiveligt ikke at skulle ind og starte sit Barca-regime midt på sæsonen, men han ville gerne tage over på trænerposten, hvis han kunne komme til sommer.

LÆS OGSÅ: Sæsonoptakt: Barca vil vinde ligaen igen

Det stod bare sådan til, at Barca havde gjort alt dette bag om ryggen på Ernesto Valverde, uden umiddelbart at have fortalt ham, at de kiggede efter en ny træner og ville skille sig af med ham. Så han havde læst alle de tiltagende rygter i nyhederne og ikke hørt et pip fra klubben. Så nu var situationen meget svær at redde for klubben, og man blev nødt til at finde en løsning, hvor Valverde skulle fyres lige meget hvad.

Så sommerskiftet for Xavi kunne lige pludselig heller ikke ske. Barca kunne måske have brugt Barca B-træneren Pimienta for den resterende del af sæsonen og så hentet Xavi ind, men flere bestyrelsesmedlemmer ville hellere have en permanent løsning hurtigst muligt. Så da Xavi definitivt havde sagt nej til Barcas tilbud, kontaktede de Quique Setien, der tidligere har træner Real Betis, og så skød de forhandlingerne i gang.

Flere fans skrev også på Twitter, at selvom Xavi drømmer om dette job, kunne det måske være, at det ikke var under disse betingelser, han ønskede at få jobbet. Ment på den måde de behandlede Valverde, at en træner skulle fyres og måske endda så vidt, at han ikke gad være ansat under den nuværende ledelse med Bartomeu i spidsen. Bartomeu har dog efter det hele i et eksklusivt interview med SPORT udtalt, at han tror Xavi kommer til at træne Barca på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Bytte bytte købmand: Den klogeste handel i Barças historie?

Xavi selv har udtalt, at han modtog et tilbud fra Oscar Grau og Eric Abidal, og at de mødtes tre gange, imens de to Barca-ansatte var i Qatar, men at han måtte takke nej, da det er for tidligt i hans trænerkarriere til at blive cheftræner for et hold som Barca.

Det har også længe være vist, at hans gode ven og kommende Barca-præsidentkandidat Victor Font ønsker at bringe Xavi tilbage til klubben som cheftræner, hvis han skulle gå hen og vinde klubbens præsidentvalg i juni 2021.

Valget faldt endeligt på fodboldromantikeren

Som nævnt før kontaktede Barca Quique Setien, der har været træner for Real Betis og virkelig imponeret med noget flot fodboldspil og endda flotte resultater. Barca husker ham nok mest for Real Betis’ 4-3 sejr over Barca. Betis mindede i den kamp mere om Barca, end Barca selv gjorde, selvom Betis-holdet indeholdt en del færre verdensstjerner i startopstillingen i forhold til Barca.

Fansenes evige hunger efter en flot boldbesiddende taktik ser ud til at blive mættet, nu hvor man har givet øseskeen til Setien. Ifølge Sique Rodriguez fra Cadena SER var der et par nøglepunkter til Setiens ansættelse.

Det første nøglepunkt er, at flere af hans tidligere spillere virkelig godt kunne lide ham. Barca havde angiveligt kontaktet en gruppe spillere, som har spillet under Setien, og specielt 38-årige Joaquin var meget begejstret for træneren.

LÆS OGSÅ: Bag om: Sådan blev Messi Barca-spiller

Derudover mener man i Barca-ledelsen, at Setien har Barca-DNA i forhold til hans måde at træne spillerne på og opsætte sin taktik. Altså i hele hans fodboldfilosofi.

Man havde også set hans træninger med Betis, og flere Barca-medlemmer var meget glade for at se, hvor meget han snakkede med spillerne selv. Det har man også allerede set til hans træninger som Barca-træner. Han er selv meget aktiv omkring spillerne og kommer med små kommentarer til dem eller starter en samtale.

Det har altså givet ham en kontrakt på to og et halvt år i trænersædet i Barca. Rygterne lød første, at de ville give ham resten af sæsonen med mulighed for forlængelse, også så man havde mulighed for at hente Xavi, hvis han havde skiftet mening. Men Setien ville have to og et halvt år, hvilket primært var det, der blev diskuteret til forhandlingerne mellem de to parter, som trak ud til sent på aftenen den dag, hvor alle medierne mente at vide, at Setien ville blive præsenteret kl. 21. Der gik dog lige et par timer yderligere, men nyheden om Valverdes fyring og Setiens ankomst kom.

Han er godt i gang allerede

Setien har allerede sat sit præg på træningsbanen. Han har nemlig afholdt træninger alle dage lige siden han trådte til tidligere på ugen, og det forlyder sig også, at han fortsætter med at sende spillerne til træning både fredag, lørdag og endda søndag morgen, inden der er kamp mod Granada søndag aften.

LÆS OGSÅ: Den aften Ronaldinho blev en legende

Så det har været lige på og hårdt. Han har selvfølgelig skulle se spillerne an, men han har også skulle implementere sin taktik og sætte sit præg på holdet, så fans og klubben forhåbentlig kan se forandringer i spillet allerede mod Granada.

Noget af det man har lagt meget mærke til, er hans brug af unge spillere til førsteholdets træninger. Han har allerede hevet flere Barca B- og Juvenil A-spillere op, som han mener kan gøre sig gældende på førsteholdet. Specielt nu hvor Todibo er blevet lejet ud, Dembélé stadig er skadet og Suárez er dømt ude for nærmest resten af sæsonen. Riqui Puig blev sågar slet ikke udtaget til Barca B’s midtugekamp mod Badalona, fordi han træner så intenst med på førsteholdet og måske endda bliver udtaget til kamptruppen. Det finder man dog først ud af lørdag til Setiens første pre-game pressemøde.

Spillerprofil: Junior Firpo

Junior-Firpo

FC Barcelona har i denne omgangs transfervindue købt Junior Firpo fra Real Betis. Handlen lyder på 18 millioner euro plus 12 millioner euro i variabler. Kontrakten gælder de næste fem sæsoner og udløber altså i 2024.

Alder: 22 (22-08-1996)
Højde: 184 cm
Nationalitet: Spansk
Position: Venstreback

Det er før blevet omtalt, at vi har købt os en meget lovende spiller. Men hvem er Firpo? Hvad er det ved ham, som er så godt? Hvor kommer han fra, og hvad har han opnået indtil videre?

Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dette portræt.

Real Betis blev gennembruddet

Junior startede sin ungdomskarriere i Atlético Benamiel. Hans karriere som fuldtidsprofessionel fodboldspiller startede i Real Betis. I en alder af seks år flyttede han til Benalmádena, Malaga og tilsluttede sig Real Betis’ ungdomsakademi. Hans debut som senior var i 2015, hvor Betis B mødte Granada CF B.

Han nåede at få 45 kampe for Betis B og scorede to mål. I 2018 rykkede han op og blev en del af førsteholdstruppen, hvor han nåede at få 38 kampe og score 5 mål. Den 19. august 2018 blev hans kontrakt med Real Betis forlænget til 2023. Det blev dog ”spoleret” af handlen med Barca.

Udover hans flotte klubkarriere, taget hans alder i betragtning, har han også været et smut forbi det spanske U21 landshold. Her kan han skrive fire kampe på CV’et.

Det specielle ved Junior er, at han har dobbeltstatsborgerskab, hvilket betyder han faktisk også har spillet en landskamp for den Dominikanske republik.

Et ungt talent med en stor fremtid

Det virker til, at der forventes meget af den 22-årige venstre back. Barca har selv været ude og beskrive ham som en spiller hvis højde, hurtighed og præcision gør ham til et af de mest lovende venstreback-talenter inden for europæisk fodbold.

Han er et af de talenter, der har vist sit værd igennem den forrige sæson og han er en rigtig ”mundfuld” for modstandernes angreb.

Han er før blevet sammenlignet med Alba, da han både har et godt overblik og drøner op og ned af banen i ren Alba-stil. Der er dog nok lidt vej endnu indtil, han har gjort sig fortjent til den titel. Specielt fordi han skal agere substitut for Alba til at starte med.

Han er hurtig og utrættelig, hvilket gør, at han hurtigt kommer med hjem for at holde sin position. Han kan afslutte, hvilket han faktisk har gjort imod Barca, som så medførte en scoring fra hans side.

Udover alt det sportslige skulle han også være en ung mand, som er god mod sine kollegaer, hvilket er en stor del af FC Barcelonas fundamentale ideologi.

Vi glæder os til at se hvad du har at byde på Junior – vi håber du lever op til vores forventninger.

Held og lykke.

Mes que un Club!

Spillerprofil: Norberto Murara Neto

Norberto-Murara-Neto

Ugen inden transfervinduet overhovedet åbnede havde Barca allerede annonceret tre handeler. Heriblandt købet af Valencias Neto. Her er en spillerprofil af et af FC Barcelonas nyeste medlem af familien

Alder: 30 (19-07-1989)
Højde: 190 cm
Nationalitet: brasiliansk/portugisisk (har italiensk pas)
Position: Målmand

Netos handel var for nogle ret forvirrende, hvis man blot kiggede på overfladen. Men det var med til at gøre så Barcelona kunne bruge yderligere 35 millioner euro mere end før. Netos handel var en form for ”bytte bytte købmand”, men ”kostede” os dog vores hollandske reservemålmand, Jasper Cillesen. Men hvem er Neto egentlig? Kan det lykkes ham at slå ter Stegen af tronen? Og hvad nu med hans skade?

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive forsøgt besvaret i portrættet af Norberto Murara Neto.

Fortid

Neto startede sin karriere hjemme i Brasilien, hvor han spillede for Athletico Paranaense. Det gjorde han både i sin ungdom og som professionel fra 2007—2011.

Herefter blev han solgt til den italienske fodboldklub, Fiorentina, hvor han nåede at spille i 4 år og opnåede i alt 72 kampe. Bagefter blev han solgt til Juventus, hvor han var med til at vinde ”the domestic double” i de to sæsoner, hvor han var en del af klubben. Her fik han dog kun 11 kampe på CV’et, da han fungerede som back-up for den store Juventus-legende, Gianluigi Buffon.  Dette kan også have været en af grundene til han kun var i Juventus i to sæsoner, hvorefter han så blev solgt til Valencia og indtil nu har fungeret som førstemålmand. Han nåede at spille 67 kampe i de to sæsoner, han var hos den spanske ”flagermus”-klub.

LÆS OGSÅ: Bytte bytte købmand: Den klogeste handel i Barças historie?

Neto har ikke kun haft en fin klubkarriere, han har også været en tur forbi et par af Brasiliens landshold.

Han spillede i de åbningskampe, der var mod henholdsvis Egypten og Belarus under OL i 2012. Det betyder også, at han har en OL sølvmedalje hængende derhjemme.

Den 12. september 2018, otte år efter hans første indkaldelse til A-landsholdet, fik han sin debut mod El Salvador i en venskabskamp, der foregik i USA.

Skadet inden sæsonen er gået i gang

Sidste uge blev det meldt ud, at Neto skal opereres for det brud han pådrog sig ved holdets sidste træning i USA. Det drejer sig om et knoglebrud på venstre hånd. Man mener, at han er meldt ude i de kommende 6-8 uger, hvilket altså ikke er den optimale start på en ny sæson for den nyindkøbte målmand. Den 30-årige brasilianer nåede kun at stå lidt mere end et par træningskampe for Barca ovre i USA.

Nu er det derfor Iñaki Peña fra Barca B, som skal agere back-up for ter Stegen.

Dette var ikke den start vi havde regnet med, men mon ikke han kommer stærkt tilbage – det håber vi i hvert fald. En ting er dog sikkert, ter Stegen beholder sin plads som førstemålmand lidt endnu.

Vi ønsker Neto god bedring, og held og lykke.

Mes que un Club!