Blog: De 10 værste indkøb i dette årtusind

FC Barcelona har igennem de seneste 17 år formået at lave utallige indkøb, som aldrig fik slået igennem. Mange millioner er blevet brugt på profiler, der viste sig aldrig at være det rigtige for klubben. Vores skribent har samlet de 10 værste indkøb, der er blevet foretaget, ifølge ham selv.

10: Douglas Pereira

  • Reelt set er han måske det ringeste indkøb, Barca har lavet i dette årtusinde. Det eneste der fraholder ham en plads længere fremme på listen, er den beskedne overgangssum på 4 millioner euro. Han var jo reelt set mere en joke end en skuffelse i den tid, han var i klubben. Egentlig er han stadig på kontrakt i klubben, men det er tvivlsomt, at han får endnu en optræden i Barca-trøjen.

9: Henrique Adriano Buss

  • Han var faktisk på kontrakt i klubben i hele fire år fra 2008-2012. En fantastisk periode for klubben hvor den under Pep Guardiola vandt et utal af trofæer. Ingen af dem kan dog tilskrives Henrique, som ikke formåede at lave en eneste optræden for klubben. 8 millioner euro ud af vinduet.

8: Alex Song

  • Han blev hentet fra Arsenal med store forventninger om, at han skulle styre den defensive midtbane med hård hånd de næste mange år frem. 16 millioner pund var overgangssummen, og forventninger var tårnhøje. Virkeligheden var dog en helt anden, og han fik aldrig nogensinde tilspillet sig fast spilletid i blaugrana-trøjen. Det blev til 39 kampe i FC Barcelona, inden han blev udlånt til West Ham, for derefter at skifte til Rubin Kazan på en fri transfer.

7: Keirrison de Souza Carneiro

  • Skiftede fra Palmerias i 2008, præcis som Henrique. Forventningerne til Keirrison var tårnhøje med en overgangssum på 14 millioner euro, og han blev udråbt som et af de største talenter i verden. Historien om Keirrison er dog den samme som Henriques. Han blev lejet ud i et par sæsoner, formåede ikke at få en eneste optræden for klubben, og skiftede senere hjem til brasilien på en fri transfer.

6: Alexander Hleb

  • Han havde gjort det fremragende i Arsenal, og var en del af den transfersatsning, der blev gjort i 2008. 17 millioner euro lød prisen på, for den hviderussiske midtbanespiller. Han var en del af det hold, som vandt the treble, men var aldrig en vital del af holdet. Det blev til 39 kampe for klubben med 0 mål til følge, inden han senere blev lejet ud til forskellige klubber.

5: Emmanuel Petit

  • Franskmanden kom til klubben i forbindelse med Marc Overmars-handlen. 15 millioner pund måtte klubben slippe for franskmanden, der indtil da havde udgjort en skræmmende midtbane i Arsenal sammen med Patrick Viera. Petit fik dog aldrig succes i Barcelona og nåede 39 kampe for klubben, de fleste som indskifter, indtil han efter en enkelt sæson skiftede tilbage til London. Denne gang til Chelsea.

4: Dmytro Chygrynskiy

  • Den ukrainske midterforsvar blev hentet i 2009 fra Shaktar Donetsk for 25 millioner euro, med forventning om at han skulle spille fast i forsvaret. Det var dog ikke helt sådan, det endte med at foregå. Hans præstationer var mildt sagt forfærdelige, og han blev hurtigt til grin blandt klubbens fans. Guardiola forsvarede ham flere gange i pressen, men endte alligevel med at sælge ham efter kun et år i klubben.

3: Javier Saviola

  • Blev købt som den dyreste teenager nogensinde for små 36 millioner euro, da han i 2001 skiftede River Plate ud med FC Barcelona. Endnu et talent der blev sat skyhøje forventninger til, og til dels formåede han dog også at leve op til nogen af dem. Han scorede 49 ligamål i 123 ligakampe. Fik regelmæssig spilletid indtil Samuel Eto’o og Henrik Larsson blev hentet til klubben i 2004. Herfra gik det ned af bakke, hvorefter han lavede ”det forbudte skifte” til Real Madrid på en fri transfer. Her floppede han også.

2: Marc Overmars

  • 40 millioner pund i året 2000 for en spiller der ”kun” havde scoret 25 mål i 100 kampe for Arsenal. Marc Overmars var en af de dyreste handler, som fodboldverdenen endnu havde set i år 2000. Overmars gjorde det egentlig fint i starten af Barcelonatiden, uden dog nogensinde af imponere synderligt, indtil skader forpurrede hans karriere, som blev indstillet i 2004. Alt i alt blev det til 15 mål i 97 kampe for hollænderen.

1: Zlatan Ibrahimovic

  • Ja… Hvis man kan klandre Pep Guardiola for noget under sin tid som træner i Barca, må det være denne handel. Zlatan kom til klubben for svimlende 50 millioner pund (+ Samuel Eto’o) fra italienske Inter. Guardiola forklarede handlen med, at truppen havde brug for nyt blod, hvorfor han hentede den kontroversielle svensker. Zlatans statistik for den enkelte sæson han var i klubben var egentlig fin, med 16 mål i 29 kampe, men han indfandt sig aldrig i truppen. Zlatan havde svært ved at indfinde sig med at Messi var klubbens ultimative nummer et, og det hjalp bestemt ikke på hans forhold til klubben, at han faldt i unåde hos Guardiola senere hen.

Blog: Sommerens indkøb – En stjerne skabes ikke over natten

“Det første år (I Barcelona, Red.) var okay, det andet år var noget bedre, men jeg havde brug for tid. Arsenal spiller smuk fodbold, men Barcelona spiller på en måde, som intet andet hold i verden gør.”

– Alexis Sanchez, ’The Times’, 2014

Således udtalte den tidligere Barcelona-spiller sig, efter skiftet til engelske Arsenal. En spiller, som nok er det bedste eksempel i nyere tid på, at man ikke bliver en stjerne over natten, når man skifter til FC Barcelona.

– Fordi Barça, er Barça. En klub, som ikke kan sammenlignes med noget andet i fodboldverdenen.

Derfor kan man også være forundret, når kritikken hagler ned over sommerens indkøb – Samme kritik som mødte Alexis i hans første sæson, og senere Arda Turan, som også oplevede en svær første sæson (Hvem husker den nu?) Man har mange gange set, hvor svært nyindkøbene har haft det i første sæson, derfor er det, efter min mening, for tidligt at pålægge sommerens indkøb en endelig dom, i forhold til deres fremtid i klubben. Historien tegner sit tydelige sprog – Det kræver en speciel tilvænning, når man skifter til den catalanske gigant.

FC Barcelona er en speciel klub, med en endnu mere speciel spillestil og filosofi. Det kræver derfor et helt specielt DNA at spille i Barça. Et DNA som bliver banket ind i klubbens egne talenter fra deres start i klubben. Nu skal de nye spillere, som Gomes, D. Suarez, Umtiti, Paco, Digne osv. finde frem til samme DNA, hvilket kræver tid – Noget som vi fans må acceptere, og se som konsekvens af den (smukke) filosofi og spillestil, der hersker i klubben.

De nye spillere, der er ankommet til klubben i denne sæson, er nye spillere der er købt til fremtiden. De er alle unge, og har stadig deres helt store internationale gennembrud til gode. Derfor har det været svært at forestille sig nogen af dem i startopstillingen, når de 11 bedste skulle spille. Dog måske med undtagelse af Umtiti (Afhængigt af Mascherano’s form). De har som udgangspunkt alle rollen som backup, og skal være klar, når der skal spares, eller man er ramt af skader. Netop derfor er det endelige Barcelona-gennembrud også svære at opnå tidligt i tilvænningsfasen. Netop den hårde konkurrence, som hersker på positionerne, gør det svært at tilkæmpe sig kontinuerlig spilletid, hvilket ikke fremmer tilvænningen med spillestilen og fremkaldelsen af Barcelona-DNA’et.

Sommerens indkøb har indtil videre været skydeskive, når resultaterne ikke er gået vores vej, men vi må indse den uundgåelige kendsgerning – I Barcelona skabes en stjerne ikke over natten.

Vi må ikke dømme nogen endnu, men tilvænningsperioden må heller ikke blive en sovepude for de nye ansigter i klubben. Der skal og må være visse forventninger, men med de forventninger skal der ligeledes følge en forståelse og accept for den situation, som de nye spillere står i.