Reserverne der aldrig bliver brugt: Denis Suárez

Denis-Suarez

FC Barcelona har ikke bare haft men har også i øjeblikket en masse reservespillere på førsteholdet, der næsten aldrig ser dem selv på andet end træningsbanen.

Derfor har vi hos FC Barcelona Centralen DK tænkt os at sætte nogle af disse spillere under luppen, og give dem det spotlight de fortjener. Om det så er i FC Barcelona eller en anden klub. I denne artikel har vi fat i den 25-årige spanske midtbanespiller, Denis Suárez Fernández.

Denis Suárez startede sin karriere ud i Celta Vigo. Herefter fulgte et skifte til Manchester City, hvorefter han tog hjem til Spanien og spillede i FC Barcelona. Her blev det til én sæson for Barca B, hvor han spillede 36 kampe, scorede syv mål og assisterede 11 yderligere scoringer. De flotte takter i Barca-trøjen gjorde, at han blev udlejet til Sevilla for at blive testet på et endnu højere niveau på et tophold.

I Sevilla fik han 46 kampe på banen fordel ud over Europa League, La Liga, Copa del Rey og UEFA Super Cup. Han scorede seks gang og stod for fem assists. Umiddelbart stadig rigtig flot – specielt hvis men tager i betragtning, at han kun var 20/21 på daværende tidspunkt. Sæsonen efter bød på endnu et nyt niveau, hvor han kunne trække Villarreals spillertrøje over hovedet. Denne gang på et permanent salg. Her blev det til imponerende 48 kampe fordelt over La Liga, Europa League og Copa del Rey.

LÆS OGSÅ: Reserverne der aldrig bliver brugt: Jasper Cillessen

Det fik Barca til at fortryde deres salg af den unge midtbanespiller, og de hentede ham derfor tilbage til klubben allerede sæsonen efter. Han strøg direkte ind på førsteholdet, var en del af startopstillingen de første par kampe men blev stille og roligt kørt ind som indskifter i ligaen. Da der hverken faldt mål eller assists fra Denis’ fødder var han rigtig meget på bænken uden at komme ind i den sidste halvdel af sæsonen. Mens han kun fik én kamp i Champions League, var han dog fast mand i Copa del Rey.

Sidste sæson var han også blot indhopper i de fleste kampe, og midt i sæsonen var han helt udeladt af kamptruppen i ni kampe – kun to grundet en skade. Ikke engang i Copaen var han sikker på spilletid. Fordelt over 27 kampe fik han kun 1130 minutter på banen. Det svarer til cirka 12 og en halv kamp i alt. Og denne sæson er ikke startet lovende ud for den nu 25-årige Barca-spiller. Seks gang er han blevet sendt på banen i 27 mulige kampe. Han har fået 220 minutter i benene, og 180 af dem har været i Copa del Rey hvor han fik alle 90 minutter i den første rundes to kampe. Ikke just den tillid fra træneren som han har brug for.

Som Barca-fan har det været en smule hårdt at se, må jeg indrømme, for jeg havde virkelig høje tanker om unge Denis, da han kom til Barca igen. Allerede fra hans tid i Barca B var jeg fan og stærkt tiltrukket af hans spillestil, der virkede til at passe rigtig godt ind i Barcas måde at spille fodbold på. Så at se, at han ikke kunne leve op til forventningerne har ikke været det sjoveste. Men jeg må også bare smide fakta og sige, at hans præstationer ikke har været imponerende. Så de fleste kampe på bænken og som indskifter har været ganske fortjente. Det har umiddelbart heller ikke skudt Denis ud af kurs, at han er begyndt at få mindre spilletid. I juni 2017 udtalte han, da sæsonen var ved at slutte, at han også var Barca-spiller i den efterfølgende sæson, altså 17/18 sæsonen. Det viste sig at være sandt, men også nu har han spillet på, at hans kontrakt altså løber indtil sommeren 2020 + et valgfrit ekstra år. Det har dog ikke stoppet rygterne fra at vælte ind her i løbet slutningen af 2018 og starten af 2019, hvor vintertransfervinduet åbnede op.

LÆS OGSÅ: BLOG: Du gemmer dig bag kvaliteten, Valverde

Med en roterende midtbane er det Sergio Busquets, Ivan Rakitic, Arturo Vidal, Arthur Melo og Coutinho, der får de fleste spilleminutter. Rafinha har dog også set ud til at være foran Denis i køen, inden han blev skadet og senest har også Carles Aleñá fået spilletid mens Denis har set på fra sidelinjen. Medierne kører derfor selvfølgelig rundt om udskuddet Denis Suárez, og lige nu er der brandvarme rygter om et skifte til Premier League-klubben Arsenal.

Umiddelbart et fint skifte for Denis. Arsenal har en stærk midtbane, men deres niveau har stadig været svingende i denne sæson med Unai Emery på trænerbænken, og han har angiveligt været ude og snakke om forstærkninger til truppen, der vil kunne hjælpe London-klubben for i hvert fald resten af sæsonen. Derfor er der angiveligt mulighed for, at Denis kan tage til Nordlondon og tage kampen op om spilletid i Arsenal. Da Barca har været hårdt ramt af skader, specielt i forsvaret men også på midtbanen, har de angiveligt ønsket at leje spanieren ud, hvis der skulle findes en form for løsning på spilletid til Denis og Arsenals ønske om at hente ham. Arsenal har dog haft et permanent skifte i tankerne.

Unai Emery kender også til Denis, da han var træner for Sevilla, dengang midtbanespilleren spillede der i 14/15 sæsonen. Denis har heller ikke underspillet hans forhold til træneren, da han tilbage i 2015 udtalte, at Emery var en af de bedste trænere for tiden, og han virkelig formåede at få det bedste ud af sine spillere i det spanske. Emery har været ude og udtale, at han synes Arsenal kunne trænge til en ny kantspiller og da Denis Suárez blev nævnt, fortalte træneren blot, at Denis plejede at spille på kanten under deres fælles tid i Sevilla. Rygterne om et skifte dykkede i ligefrem efter den udtalelse.

Samtidig skriver SPORT, at Denis er ved at vågne op fra drømmen om at få succes i Barca. Han får ikke rigtig spilletid, flere gange er han ikke engang inkluderet i kamptruppen og som 25-årig fodboldspiller kan man ikke gå for længe uden at spille, uden ikke også at miste værdi og chancerne for at skifte til et af de store hold. Samtidig, som nævnt før, er selv Aleñá angiveligt foran ham i køen til spilletid, så det kan også være en af grundene til, at Suárez er ved at have fået nok og selv overvejer et skifte.

LÆS OGSÅ: Paco Alcácer – I Luis Suárez’ skygge

Så Denis’ mulighed for at blive Arsenals nye Alexis Sanchez bliver med tiden større og større. Med hans jagt på spilletid, hans kendskab til Unai Emery og Arsenals svingende midtbanepræstationer gør ham til en ideel kandidat for en transfer til Premier League-klubben, hvor han hurtigt kan gribe chancen og få mere spilletid. Hvem han skal erstatte er spillemæssigt nok Aaron Ramsey. De to spiller nogenlunde ens, de er hurtige, kan drible, aflevere hurtigt og præcist og samtidig score mål. Denis scorede senest to mål i Barcas seneste 4-1 sejr i Copa del Rey. Med Denis på højre kant ville han kunne assistere Mesut Özil på den offensive midt samt have et sammenspil med Héctor Bellerin, der kommer til at løbe op og ned ad højre side fra sin højreback-position, som han i forvejen gør. Lidt á la Barca-stil, som Denis jo er vant til. Samtidig ville han have Xhaka og Torreira bag sig som de sikre midtbanegeneraler de er i øjeblikket og så Pierre-Emerick Aubameyang på den anden kant og Alexandre Lacazette helt oppe foran. Som Barca-fan må jeg sige, at han ville passe rigtig godt ind i det system. Skulle Arsenal vælge at spille med Lacazette og Aubameyang oppe foran som en duo, kunne Denis og Iwobi tage en kant hver og have Xhaka og Torreira mere centralt bag dem, hvilket dog ville resultere i flere defensive løb for den nuværende Barca-spiller, hvilket måske kræver en lidt bedre form, end den han er i besiddelse af nu.

Men hvis han faktisk er så god og har masser af talent, hvorfor bruger Barca ham så ikke mere? I en klub som Barca er der ikke plads til fejl. I hvert fald ikke særlig mange. Derfor er det svært for en træner at eksperimentere og rotere for meget. Når man først har en startopstilling, der fungerer, er det bedst og nemmest at holde sig til den så ofte som muligt, hvor rokeringerne under og imellem kampe er minimale, som det eksempelvis var under Luis Enriqué og senest under Ernesto Valverde på trænersædet. Og med Denis’ manglende gode præstationer, er det bare nemmere for træneren at bruge dem, der bliver ved med at præstere og som generelt er bedre og større navne. Så når Busquets er træt, ryger Rakitic ned og Vidal kommer ind på banen, eller Coutinho i stedet for Arthur, og så er Aleñá der, hvis det bliver for trængt, og Denis sidder på tilskuerpladserne og kan se på imens. Oppe foran hvor Denis måske ville være bedre sidder Dembélé og Messi godt fast på kanterne, hvor Coutinho er den forreste i køen til at erstatte en af dem sammen med Malcom.

 

Ikke-angivne kilder: Alle tal er fundet på transfermarkt.com.

Reaktioner: Spillerne efter La Liga-sejren

Her kan du se Barca-spillernes opslag på de sociale medier efter sejren over Deportivo, der sikrede holdet titlen som mestre i La Liga:

LÆS OGSÅ: TAK FOR ALT, ANDRÉS INIESTA.

Champions! 🏆🔵🔴 #7heChamp10ns #ForçaBarça

A post shared by Jasper Cillessen (@jaspercillessen) on

Vamos equipo.. Vamos culés! Campeones!!!🔴🔵🏆

A post shared by Jordi Alba (@jordialbaoficial) on

🏆Campeonesssss🏆

A post shared by Paco Alcacer (@paco93alcacer) on

CAMPEONEEEEES 🏆 🔵🔴 #gratidãoportudo🙏🏽 #gloriaDEUSsempre

A post shared by Philippe Coutinho (@phil.coutinho) on

 

 

Blog: Sommerens indkøb – En stjerne skabes ikke over natten

“Det første år (I Barcelona, Red.) var okay, det andet år var noget bedre, men jeg havde brug for tid. Arsenal spiller smuk fodbold, men Barcelona spiller på en måde, som intet andet hold i verden gør.”

– Alexis Sanchez, ’The Times’, 2014

Således udtalte den tidligere Barcelona-spiller sig, efter skiftet til engelske Arsenal. En spiller, som nok er det bedste eksempel i nyere tid på, at man ikke bliver en stjerne over natten, når man skifter til FC Barcelona.

– Fordi Barça, er Barça. En klub, som ikke kan sammenlignes med noget andet i fodboldverdenen.

Derfor kan man også være forundret, når kritikken hagler ned over sommerens indkøb – Samme kritik som mødte Alexis i hans første sæson, og senere Arda Turan, som også oplevede en svær første sæson (Hvem husker den nu?) Man har mange gange set, hvor svært nyindkøbene har haft det i første sæson, derfor er det, efter min mening, for tidligt at pålægge sommerens indkøb en endelig dom, i forhold til deres fremtid i klubben. Historien tegner sit tydelige sprog – Det kræver en speciel tilvænning, når man skifter til den catalanske gigant.

FC Barcelona er en speciel klub, med en endnu mere speciel spillestil og filosofi. Det kræver derfor et helt specielt DNA at spille i Barça. Et DNA som bliver banket ind i klubbens egne talenter fra deres start i klubben. Nu skal de nye spillere, som Gomes, D. Suarez, Umtiti, Paco, Digne osv. finde frem til samme DNA, hvilket kræver tid – Noget som vi fans må acceptere, og se som konsekvens af den (smukke) filosofi og spillestil, der hersker i klubben.

De nye spillere, der er ankommet til klubben i denne sæson, er nye spillere der er købt til fremtiden. De er alle unge, og har stadig deres helt store internationale gennembrud til gode. Derfor har det været svært at forestille sig nogen af dem i startopstillingen, når de 11 bedste skulle spille. Dog måske med undtagelse af Umtiti (Afhængigt af Mascherano’s form). De har som udgangspunkt alle rollen som backup, og skal være klar, når der skal spares, eller man er ramt af skader. Netop derfor er det endelige Barcelona-gennembrud også svære at opnå tidligt i tilvænningsfasen. Netop den hårde konkurrence, som hersker på positionerne, gør det svært at tilkæmpe sig kontinuerlig spilletid, hvilket ikke fremmer tilvænningen med spillestilen og fremkaldelsen af Barcelona-DNA’et.

Sommerens indkøb har indtil videre været skydeskive, når resultaterne ikke er gået vores vej, men vi må indse den uundgåelige kendsgerning – I Barcelona skabes en stjerne ikke over natten.

Vi må ikke dømme nogen endnu, men tilvænningsperioden må heller ikke blive en sovepude for de nye ansigter i klubben. Der skal og må være visse forventninger, men med de forventninger skal der ligeledes følge en forståelse og accept for den situation, som de nye spillere står i.