BLOG: Neymar – Når individet føler sig større end fællesskabet

”Åh Neymar, der er kun en retning fra Barcelona og det er baglæns.”

Således skrev den tidligere Barcelona-spiller Gary Lineker på Twitter, da Neymars exit blev en realitet. Og mere korrekt kan det ikke skrives. At skifte fra Barcelona, en af verdens største og mest succesrige klubber, til Qatar-købte PSG må rent sportsligt betragtes som noget af nedadgående rutsjetur med endestation i Ligue 1, som er milevidt fra La Liga niveaumæssigt. Brasilianeren havde alt i Barcelona, han var elsket af fansene og var godt i gang med at fylde pokalskabet, men en ting manglede – den personlige hæder.

Han stod i skyggen af kongen af FC Barcelona. Han kunne aldrig blive større end Lionel Messi, hverken på banen, men så sandelig heller ikke på lønkontoen. Skiftet til PSG er i bund og grund resultatet af, at kronprinsen ikke kunne vente på tronen blev ledig i Barcelona. Tronen som han ellers var fremtidssikret, når kongen en dag valgte at abdicere. I stedet valgte han at forlade sit kommende rige, og den klub der har startet hans europæiske karriere, til fordel for den franske hovedstad, hvor han nu vil sætte sig tungt på tronen, og lade sig krone, som klubbens konge med nr. 10 på ryggen og en lønseddel, som udtrykker hans status.

Individet Neymar blev for stort til fællesskabet og det brand, som Neymar står for, kunne ikke længere gå hånd i hånd med at være nummer to. Noget som Cruyff allerede i 2013 advarede imod:

”Jeg vil ikke sætte to kaptajner på samme skib, vi må lære af fortiden.”

– Det har læremesteren så sandelig fået ret i.

Jeg er dog fuldstændig uforstående overfor hans skifte. Set fra et økonomisk aspekt, så der selvfølgelig ingen tvivl om, at han kommer til et sted, hvor hans løn i den grad symboliserer den status, han får i PSG. Men set bort fra økonomien, ser jeg absolut intet i dette skifte, der giver mening. I det sportslige aspekt er PSG langt fra Barcelona, og de mulige kollektive triumfer er bestemt ikke øget via hans skifte, tværtimod. Selvfølgelig kommer han til at skrive mange franske mesterskaber på CV’et, men der er lang vej igen i forhold til Champions League, så længe der findes klubber som Barcelona, Bayern og Real Madrid. Jeg kan på ingen måde se noget sportsligt positivt i dette skifte, det handler udelukkende om penge og status. Han ønsker ikke at spille for det bedste hold, han ønsker at spille for sig selv, så han kan blive verdens bedste – Men er guldbolden overhovedet kommet nærmere ham med dette skifte? Der er stadig en Lionel Messi, og der er stadig en Cristiano Ronaldo. Derudover er en fransk liga-titel ikke nok til at vinde guldbolden. Han skal vinde Champions League med PSG eller VM med Brasilien, før han overhovedet skulle kunne slå Messi eller Ronaldo af pinden.

Status, penge og tronen i Paris lokkede for meget. Barcelonas kommende konge er tabt for evigt, og lad os sige heldigvis for det. Barcas logo skal bæres med ære, respekt og vilje. Kan man lokkes med penge og stjernestøv, så fortjener man ikke at bære det. Aldrig nogensinde igen.

Nu har vi fået en stor sum at handle for. Vi skal ikke investere i en ny kaptajn, men i spillere, som kan hjælpe vores nuværende kaptajn, til at sætte den rette kurs mod de kollektive trofæer.

Neymar følte han blev for stor til klubben. Individet blev sat over fællesskabet, men en ting står fast: Ingen er over klubben – heller ikke Neymar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.