BLOG: Lucho, hvordan vil du huskes? Eftermælet er på spil

En træners periode i en klub, er som en bog – Er slutningen ikke god, kan det ødelægge hele værket.

“I aften har Luis Enrique muligheden for at sikre sit positive eftermæle og sætte et positivt sidste punktum for hans tid i FC Barcelona„

Selvom der venter en pokalfinale, må aftenens El Clásico betegnes som den sidste store kamp for Lucho. Finalen må betragtes, som en obligatorisk sejr, hvor alt andet vil være en ubærlig fiasko. Aftenens kamp har på flere parametre enorm betydning. Først og fremmest vil et El Clásico altid være noget helt specielt – både for spillerne, for fansene og alle der elsker fodbold. Derudover vil dette El Clásico også være præget af, at opgøret kan afgøre mesterskabet (ikke teoretisk). Vinder Madrid-klubben, er det nærmest utænkeligt at ligatrofæet ikke skulle ende i hovedstaden. Vinder Barcelona, ja, så er mesterskabet igen åbnet op, og to ud af tre trofæer vil derfor igen være inden for rækkevidde. Derfor vil denne kamp, fra Luchos synsvinkel, have afgørende betydning for, hvordan vi vil huske ham. Hans eftermæle er i den grad på spil, og før denne kamp kan det både blive fugl eller fisk.

Det er ren fakta, at Lucho har været en særdeles succesfuld træner, der har hevet utallige titler hjem til Barcelona, specielt i hans første år i klubben. MEN man vil aldrig huske en bog for en fantastisk indledning, hvis slutningen har været katastrofal. Det er det sidste kapitel vi vil huske, og kapitlet har altafgørende betydning for bogens eftermæle – ligesom Luchos karriere i FC Barcelona.

Luchos sidste sæson – hans sidste kapitel i klubben har nemlig ikke været en dans på roser. Han er blevet haglet ned for sine taktiske evner, som han ellers fik ros for i sin første sæson, da han skabte et alternativ til den fastlåste “tika taka”. I denne sæson er den taktiske udvikling gået totalt i stå, og Lucho er gang på gang blevet reddet af truppens individuelle kvaliteter – og her tales der i stor grad om verdens bedste angrebstrio med Lionel Messi i spidsen. Det er på mange måder gået galt i denne sæson, og det har været til at se og føle i flere kampe, som har budt på forfærdelige nederlag. Specielt i Champions League fik man ørerne i maskinen både i Paris og Torino.

Netop derfor er aftenens kamp altafgørende for Luis Enriques tid i FC Barcelona. Han skal vinde verdens største fodboldkamp, han skal åbne mesterskabskampen op igen og han skal få os til at glemme sæsonens fiaskoer og den smerte, som vi befinder os i. Gør han det, så sikrer han sig det eftermæle, som han fortjener.

JEG ønsker at huske ham for The Treble i første sæson, fem ud af seks trofæer i hans første år, klubbens rekord-stime uden nederlag, 4-0 sejren på Bernabéu, for at være træneren bag MSN (som alle sagde ikke kunne spille sammen) og det historiske comeback mod PSG.

I fodboldverdenen glemmer man hurtigt, men ingen kan tage Luchos succes fra ham.

I aften venter verdens største fodbold kamp. I aften venter Luis Enriques sidste prøve. I aften skal der sættes det sidste punktum i en bog, der fortjener at blive hyldet – selvom afslutningen ikke har fået præcis den ende, som vi ønskede.

Visca Barça! Visca Lucho!

Fanfortælling: Jeg kunne ikke lade være med at blive mega rørt

FC Barcelona Centralen DK deler løbende fortællinger fortalt af Barca-fans via FCBCDK her på hjemmesiden.

Denne udgave er fortalt af Mustafa Al Janabi fra Næstved, som var nede og se FC Barcelona-Athletic Bilbao på Camp Nou i januar 2016.

Jeg har været barca fan siden 2000. Dengang var det så hårdt at være barca fan. Real var meget bedre end os. Vi havde nogle fantastiske spillere, men kunne bare ikke opnå noget vildt.

Fra 99-04 vandt vi ikke ligaen. Siden den tid er vi blevet verdens bedste hold og har domineret europæisk fodbold. Jeg havde ikke været på Camp Nou i løbet af denne forvandling, men jeg var så stolt over, at holdet i mit hjerte spillede så fantastisk.

Jeg fik først muligheden for at besøge Camp Nou d. 27. januar 2016 i kampen mod Athletic Bilbao. Tiden op til kampen var meget spændende. Jeg havde glædet mig i 16 år til at se Barca spille, og så var dagen kommet. Jeg kunne ikke sove hele natten, fordi jeg havde glædet mig til at se spillerne live. Jeg besluttede at købe en Barca-trøje, så jeg passede med de andre, da jeg havde en forventning om at alle andre culés havde det på Camp Nou. Jeg endte med at købe en af Iniesta. Han har altid været en af mine yndlingsspillere og en jeg beundrede rigtig meget.

Vi blev hentet med bussen ved et sted tæt på Plaça de Catalunya. Da vi ankom til Camp Nou, syntes jeg i første omfang ikke, at stadion så så stort ud, som alle snakkede om udefra, men da jeg gik ind, var jeg overrasket over hvor kæmpe det egentlig var. Det kunne ikke beskrives. Det hele var magisk. Jeg kunne ikke lade være med at blive mega rørt. Jeg måtte vente to timer på at kampen gik i gang. Og lige da Bilbao-spillerne gik på banen for at varme op, begynde pibekoncerten fra os fans. Og lige da Barca spillerne kom ud til opvarmningen, var der kæmpe jubel. Jeg glemmer heller aldrig, da Barca-hymnen blev spillet. Det var en kæmpe oplevelse. Alle sang med. Selvom det kan være svært at synge med, når man ikke er catalaner, men alle prøvede. Man fik helt gåsehud.

Under hele kampen støttede man holdet hele tiden og lagde et kæmpe pres på Bilbao spillerne og dommeren. Man blev revet med. Jeg tog mig selv flere gang i at gå amok over dommeren med de andre culés, selvom kendelsen var rigtig. Men man var bare helt opslugt på grund af den fede stemning.

Vi vendte kampen fra at være bagud 1-0 i halvegen til at vinde 3-1. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Siden da har jeg været i Barcelona i december 2016 igen og så kampen mod Espanyol. Jeg kan afsløre at det ikke var sjovt at spille for Espanyol den aften.

 

 

Kunne du selv have lyst til at få din sjove eller fede historie fortalt til andre end din egen vennekreds, så send en besked til os på Facebook og fortæl, fortæl, fortæl!

Fanfortælling: FC Barcelona i Danmark

FC Barcelona Centralen DK vil i de kommende onsdag udgive fortællinger fortalt af Barca-fans via FCBCDK her på hjemmesiden.

I denne uge er det undertegnede, Magnus Monrad, 21 år, der fortæller om min Barca-oplevelse.

I 2010 fyldte jeg 15 år den 28. november. Men lige dét år fik jeg min fødselsdagsgave lidt tidligere. Min far havde via min fætter fået skaffet billetter til FC Københavns gruppespilskamp i Champions League mod FC Barcelona. Så den 2. november kørte vi midt i skoletiden til hovedstaden, hvor vi om aftenen skulle ud og spise og så ind og se fodbold.

Stemningen på stadion var elektrisk. FC København havde på daværende tidspunkt så stærkt et hold, at spillere som Kenneth Zohore og Thomas Delaney var på bænken, mens de selvfølgelig ikke kunne hamle op med verdensstjernernes navne fra Barcelona. Men kampbilledet var lidt anderledes. For selvom Barcelona havde overtal på både boldbesiddelse og chancer foran mål, spillede FCK måske en af deres bedste kampe i Champions League den november aften.

Victor Valdes, der dengang vogtede buret for catalanerne fik en ret uheldig rolle relativt kort inde i kampen, hvor han forlader feltet for at nå til bolden før FCK’s Dame N’Doye. Uheldigvis kommer målmanden ikke hurtigt nok ud og får slået FCK-angriberen så hårdt i græsset, at han vist besvimede i noget tid. Men det stoppede ikke den senegalesiske angriber, der kort tid efter var på banen igen. Og selvom han nok var københavnernes farligste mand på det tidspunkt, var det ikke ham, der stjal rampelyset i den kamp.

Vi skulle en halv time ind i kampen ind i kampen, før målscoringen begyndte. Ikke overraskende var det Barcelona, der kom foran først. Det var lille Messi der efter noget klumpspil i FCK’s felt kom på bolden og hamrede bolden i nettet til stillingen 0-1.

Der gik dog ikke mere end ét minut før FCK på mirakuløs manér fik udlignet. Det var brasilianske Claudemir som hamrede bolden over i den fjerne side, fra hvor han stod i feltet. Parken gik amok.

Selvom man som Barca-fan havde regnet med mere fra den kamp, så gik jeg alligevel tilfreds fra stadion, for selvom jeg normalt ikke er FCK-fan, kunne jeg godt overleve, at de fik et godt resultat med fra en kamp mod verdens bedste hold.

Det største for mig var at være så tæt på spillere som Xavi, Puyol, Messi, David Villa og Iniesta, men samtidig var stemningen i Parken blandt de danske fans også noget af det vildeste jeg længe har oplevet. Så alt i alt var det en kæmpe oplevelse for en lille knægt som mig.

Som bekendt gik begge hold videre fra gruppe D i gruppespillet, men det var dog Barcelona, da var de helt store vindere der. For FCK røg ud i den følgende runde til Chelsea, dog kun med en samlet stilling på 2-0, men Barca spillede sig hele vejen til finalen hvor de bankede Manchester United 3-1.

Kunne du selv have lyst til at få din sjove eller fede historie fortalt til andre end din egen vennekreds, så send en besked til os på Facebook og fortæl, fortæl, fortæl!