Pragmatikeren Valverde har skabt et nyt Barca

Ser vi bort fra sæsonens første to kampe mod Real Madrid, må man sige, at FC Barcelona har fået en fremragende start under den nye træner, Ernesto Valverde. Men hvordan har det lykkedes den tidligere Bilbao-træner at skabe så vellykket et grundlag for resten af sæsonen allerede nu?

Det ser vi nærmere, inden aftenens topkamp mod Valencia.

Man kan nemlig sige meget om den nye mand på trænersædet i Barcelona. Der er i hvert fald en stor forskel på det guddommelige spil, som Pep introducerede med historiens bedste Barcelona-hold, til den form for fodbold, som hersker under Valverde. Nogen vil måske kalde den nye Barcelona-træner en smule kedelig, med tanke på den filosofi, som finder sted i klubben.

SE OGSÅ: Er målræven Suárez tilbage?

Men kedelig er for mig et forkert ord at bruge i samme sætning som Valderde. Helt forkert. Valverde er nemlig pragmatiker i ordets fineste forstand. Vi har fået en træner, der ved, hvad der skal til, og gør, hvad der skal til. Vi har fået en stærk taktiker i Valverde, der sætter pointene i tabellen højere, end hvor smukt spillet er på banen. Og det er bestemt ikke fordi Valverde ikke passer ind i Barcelona-systemet. Men tager man spillermaterialet i betragtning, så gør han i øjeblikket, hvad der er nødvendigt for at vinde, eller for at få det ønskede resultat. Det var onsdagens kamp mod Juventus et godt eksempel på. Det udviklede sig nemlig til noget af en taktisk affære, hvor man undgik det nederlag, som man kunne frygte, og som kunne koste førstepladsen i puljen.

Et af de vigtigste parametre, hvor Valverde har forbedret holdet, er i forsvaret. Det er nemlig mange år siden, at vi har stået så stærkt i det defensive, som vi gør i øjeblikket. Man er gået væk fra det velkendte genpres, når en bold er tabt, og i stedet fokuserer man på at få positioneret sig ordentlig. Det skaber en kompakt defensiv, som modstanderen har svært ved at åbne. Det giver tabellen også sit tydelige tegn på, da man kun har lukket fire mål ind i ligaen og et enkelt i Champions League.

Det er dog ikke kun den mere ”defensive tilgang”, der har været afgørende for Barcelona i denne sæson. Et andet parameter er også Valverdes tro på den samme startopstilling. Efter min overbevisning, så er rotation nødvendig over en hel sæson, men det kan også blive for meget. Det så man i Enriques periode i klubben. Vi tabte flere kampe på grund af for mange udskiftninger i truppen, og flere spillere blev sparet på forkerte tidspunkter. Her kan jeg rigtig godt lide Valverdes tilgang – er de stærkeste spillere klar, så spiller de. Det giver ro og et mere fast hierarki, hvor spillerne kender deres rolle.

SE OGSÅ: Optimismen blomstrer i FC Barcelona

Det sidste parameter, som jeg mener, har været afgørende, er at vi igen spiller som et hold. Efter Neymars exit er man gået væk fra det mere ”kontra-inspirerede” Barcelona-hold, hvor bolden så hurtigt som muligt skulle på fødderne af MSN. Nu afhænger det fremadrettede spil af hele holdet, hvilket har sat flere spillere i scene. Specielt Jordi Alba, som igen blomstrer ude på banens venstre side.

Vi står uden tvivl stærkere som hold under Ernesto Valverde. Han har allerede nu skabt et stærkt fundament for denne sæson. Han går en smule på kompromis med den røde tråd i klubben, eller forventningen om at vende tilbage til spillet under Pep. For det ikke er, hvad vi kommer til at se under Valverde. I hvert fald ikke med det spillermateriale, som han har at arbejde med nu og her.

Valverde skal nok komme til at vise fodboldverdenen masser af smuk fodbold. Men han går ikke på kompromis med pointene i tabellen. Det er hvad, der tæller for ham, og i sidste ende, hvad vi vil måle ham på, når sæsonen er ovre.

Jeg tror på en stor sæson, fordi pragmatikeren, Valverde ved, hvad der skal til.

Paulinho: Et skidt køb, MEN en fast starter

Paulinho

Hvis man spurgte mig for et år siden, om jeg kunne forestille mig Paulinho i startopstillingen for FC Barcelona, ville jeg have betragtet det som en stor joke. Nu bør joken realiseres.

For mig vil Paulinho altid være et skidt indkøb, og resultatet af et dårligt transfervindue. 300 mio kr. for en 29-årig (!!!) brasilianer fra den kinesiske liga, som bedst er kendt for at være et af de største flop i Premier Leagues historie, i forbindelse med hans noget så mislykkede ophold i Tottenham.

Men det er nu ikke hans fortid, alder, eller hvilken klub, han kom fra, som er afgørende for, at jeg synes, han er et skidt indkøb. Det handler i bund og grund om, han ikke passer ind i den taktiske røde tråd, og han var ikke den type spiller, som vi havde brug for denne sommer. Vi mangler stadig en afløser for Xavi, som aldrig er fundet. Fordi ”Xavi-typen” er han bestemt ikke. Han er ikke den kontrollerende spiller, som vi har brug for – Men det er Rakitic for den sags skyld bestemt heller ikke.

SE OGSÅ: Optimismen blomstrer i FC Barcelona

Til trods for, jeg ikke synes han passer ind i den røde tråd, som bude finde sted i Barcelona, så kan man ikke tage hans kvaliteter fra ham. Det tror jeg alle, der følger det brasilianske landshold, kan skrive under på. Han er utrolig alsidig og kan arbejde begge veje på banen. Han bringer fysik til midtbanen og hans løb frem ad banen og i feltet er fantastiske, hvilket også gør ham til en farlig målscorer. Og det giver en ny dimension til Barcelonas midtbane.

Når man kigger på truppen, som den ser ud nu og her, bliver man nødt til at arbejde med det materiale, der er, og i den forbindelse ser jeg ham som en fast starter på midtbanen, så længe man ikke har tænkt sig at bruge Sergi Robeto, som uden diskussion burde spille med Iniesta og Busquets. Taget i betragtning af at Valverde ikke er overbevist i forhold Sergi Roberto, som bliver ”spildt” på højre backen, så synes jeg synes, uden at tøve, at Paulinho bør spille i stedet for Rakitic, som til tider ligner en serie 5-spiller med tømmermænd. Paulinhos kvaliteter er langt mere værd, end hvad kroaten kan bidrage med.  Hans tid er ovre, når den stærkeste start 11’er skal sættes.

Jeg ser 3 gode grunde til, hvorfor Paulinho bør starte inde:

  • Hans alsidighed: Han kan arbejde begge veje på banen, og han fungerer allerede nu fint i det opbyggende spil med god forståelse for sine medspillere.

 

  • Hans evner foran mål: Han er utrolig giftig, når han bevæger i og omkring feltet, og han giver en helt ny dimension til spillet, både på dødbolde og i kombinationsspillet med sine medspillere omkring feltet.

 

  • Hans gode relation til Messi: Han finder utrolig godt sammen med Messi, og det er tydeligt at argentineren tror på sin brasilianske holdkammerat, som han ofte søger. Samspillet mellem de to bliver kun bedre med tiden, og det kan udvikle sig til noget rigtig godt.

Rent defensivt har han dog noget at lære i forhold til sin placeringsevne. Der bliver for mange gange spillet rundt om ham, og det bliver for nemt for modstanderen at spille sig igennem Barcelonas midtbane.

SE OGSÅ: Forlader Messi FC Barcelona?

Men min konklusion må være, at nu og her, med den trup, som vi har at arbejde med, og Sergi Roberto ude af billedet på midtbanen, så er Paulinho en fast starter. Glem hans fortid, glem hans transfersum, glem hans alder. Nu og her, er han den bedste midlertidige løsning på midtbanen, hvor vi skal sige farvel til Rakitic.

Paulinho vil altid være et skidt køb, set i det store perspektiv, men han vil overraske de fleste og lukke munden på sine værste kritikere, hvis Valverde giver ham lov, og kan se de taktiske muligheder, som brasilianeren bringer med sig.

BLOG: Neymar – Når individet føler sig større end fællesskabet

”Åh Neymar, der er kun en retning fra Barcelona og det er baglæns.”

Således skrev den tidligere Barcelona-spiller Gary Lineker på Twitter, da Neymars exit blev en realitet. Og mere korrekt kan det ikke skrives. At skifte fra Barcelona, en af verdens største og mest succesrige klubber, til Qatar-købte PSG må rent sportsligt betragtes som noget af nedadgående rutsjetur med endestation i Ligue 1, som er milevidt fra La Liga niveaumæssigt. Brasilianeren havde alt i Barcelona, han var elsket af fansene og var godt i gang med at fylde pokalskabet, men en ting manglede – den personlige hæder.

Han stod i skyggen af kongen af FC Barcelona. Han kunne aldrig blive større end Lionel Messi, hverken på banen, men så sandelig heller ikke på lønkontoen. Skiftet til PSG er i bund og grund resultatet af, at kronprinsen ikke kunne vente på tronen blev ledig i Barcelona. Tronen som han ellers var fremtidssikret, når kongen en dag valgte at abdicere. I stedet valgte han at forlade sit kommende rige, og den klub der har startet hans europæiske karriere, til fordel for den franske hovedstad, hvor han nu vil sætte sig tungt på tronen, og lade sig krone, som klubbens konge med nr. 10 på ryggen og en lønseddel, som udtrykker hans status.

Individet Neymar blev for stort til fællesskabet og det brand, som Neymar står for, kunne ikke længere gå hånd i hånd med at være nummer to. Noget som Cruyff allerede i 2013 advarede imod:

”Jeg vil ikke sætte to kaptajner på samme skib, vi må lære af fortiden.”

– Det har læremesteren så sandelig fået ret i.

Jeg er dog fuldstændig uforstående overfor hans skifte. Set fra et økonomisk aspekt, så der selvfølgelig ingen tvivl om, at han kommer til et sted, hvor hans løn i den grad symboliserer den status, han får i PSG. Men set bort fra økonomien, ser jeg absolut intet i dette skifte, der giver mening. I det sportslige aspekt er PSG langt fra Barcelona, og de mulige kollektive triumfer er bestemt ikke øget via hans skifte, tværtimod. Selvfølgelig kommer han til at skrive mange franske mesterskaber på CV’et, men der er lang vej igen i forhold til Champions League, så længe der findes klubber som Barcelona, Bayern og Real Madrid. Jeg kan på ingen måde se noget sportsligt positivt i dette skifte, det handler udelukkende om penge og status. Han ønsker ikke at spille for det bedste hold, han ønsker at spille for sig selv, så han kan blive verdens bedste – Men er guldbolden overhovedet kommet nærmere ham med dette skifte? Der er stadig en Lionel Messi, og der er stadig en Cristiano Ronaldo. Derudover er en fransk liga-titel ikke nok til at vinde guldbolden. Han skal vinde Champions League med PSG eller VM med Brasilien, før han overhovedet skulle kunne slå Messi eller Ronaldo af pinden.

Status, penge og tronen i Paris lokkede for meget. Barcelonas kommende konge er tabt for evigt, og lad os sige heldigvis for det. Barcas logo skal bæres med ære, respekt og vilje. Kan man lokkes med penge og stjernestøv, så fortjener man ikke at bære det. Aldrig nogensinde igen.

Nu har vi fået en stor sum at handle for. Vi skal ikke investere i en ny kaptajn, men i spillere, som kan hjælpe vores nuværende kaptajn, til at sætte den rette kurs mod de kollektive trofæer.

Neymar følte han blev for stor til klubben. Individet blev sat over fællesskabet, men en ting står fast: Ingen er over klubben – heller ikke Neymar.