Bytte bytte købmand: Den klogeste handel i Barças historie?

Har Barça og Valencia lavet årtiets handel?

Transfervinduet åbner på mandag, men i ugen op til, har Barça allerede annonceret tre handler; Gomes og Cillessen er blevet solgt, mens Neto er blevet købt. Og især handlen med Cillessen og Neto kan være forvirrende, hvis man blot kigger på overfladen.

Cillessen skriver under for Valencia

Ved første blik, vil man se, at Cillessen bliver solgt for 35 millioner euro, mens man henter Neto for 26 millioner euro + 9 millioner euro i klausuler… altså potentielt 35 millioner euro i alt. Så hvorfor ikke bare lavet et direkte spillerbytte?

Svaret er simpelt: FFP!

Valencia skulle tjene minimum 25 millioner euro inden den 1. Juli, hvis de ville undgå en sanktion fra UEFA. Samtidig stod de med en spiller, der ønskede at skifte, så i stedet for at være tvunget til at sælge en klubstjerne som Rodrigo, Guedes o.l., kunne de altså sælge Neto til Barça for 26 millioner euro med det samme, da Barça ikke var i nærheden af deres FFP-grænse.

Men hvorfor skulle Barça gå med til dette? Hvorfor ikke bare sælge Cillessen for de forventede 30-40 millioner euro, og bruge Iñaki Peña fra Barça B?

Medmindre man har levet under jorden de sidste par uger, så ville man have hørt hvilke to superstjerner, der rygtes til Barça; Griezmann og Neymar. Griezmann vil minimum koste 120 millioner euro, mens Neymar formentlig kommer til at koste over 100 millioner euro (samt en spiller i bytte). Det lyder sig altså, at Barça skal ud og spendere 220 millioner, og dermed kan et salg på 35 millioner euro pynte på Barças nettoudgifter!

Handlen kommer til at fungere ved, at Valencia tilskriver salget af Neto på det nuværende FFP-regnskabsår, mens købet af Cillessen først trækkes fra i det FFP-regnskabsår, der starter den 1. Juli! Og selvfølgelig omvendt for Barça; købet af Neto tilskrives FFP-regnskabsåret med det samme, mens salget af Cillessen først tilskrives efter mandag.

Kort sagt har Barça nu råd til at spendere 35 millioner euro mere, end før. Men hvorfor ikke bare sælge Cillessen for 30-40 millioner euro til hvem som helst, og så bruge Peña?

Neto og Messi udveksler ord, under en La Liga kamp.

Det kunne Barça formentlig godt have gjort, men her har flere faktorer spillet ind; de fleste topklubber er godt dækket ind på målmandspositionen, og er meget få midterklubber, der vil, eller har råd til at, spendere over 30 millioner euro på en målmand. Samtidig må vi gå ud fra, at Cillessen har haft et ønske om at spille fast på øverste niveau, og med Valencias kvalifikation til UEFA Champions League, samt mangel på en målmand (Neto havde bedt om en transfer forud for handlen med Barça kom til kendskab), var de det oplagte valg for hollænderen.

Cillessen var desuden blevet en favorit blandt Barça fans, takket være hans ydmyghed, og fremragende præstationer, når det galdt… og som det har været tilfældet mange gange før, er Barça meget villige til at lade klubbens spillere skifte til deres foretrukne destination, også selv om det er konkurrenter (fx Villa til Atletico, Aleix og Munir til Sevilla, Sandro til Málaga, og mange flere). Sidst men ikke mindst kommer det engelske udtryk “I scratch your back, you scratch mine” til nytte. Altså hvis du hjælper mig, så hjælper jeg dig. Cillessen er ikke den eneste Barça spiller, som Valencia har udset sig. Både Denis Suárez og Rafinha er i flagermusenes søgelys, og siden Barça nu har hjulpet Valencia, kan man måske håbe eller formode, at Valencia vil være villige til at betale lidt mere, skulle de hente endnu en Barça spiller.

2 thoughts on “Bytte bytte købmand: Den klogeste handel i Barças historie?

  1. Hej,
    Er det dog ikke problematisk, at Neto er sydamerikaner (og dermed ikke-EU spiller)? Barca må kun have 3 i truppen, og de har allerede Vidal, Arthur og Coutinho (Neymar)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *