Optimismen blomstrer i FC Barcelona

Fodbold er et øjebliksbillede, hvor livet som fodboldfan går op og ned alt efter klubbens resultater.

Livet som Barcelona fan har i mange sæsoner i træk været som en dans på roser. Særligt siden Guardiola blev manager, har der været stor optimisme at spore blandt mange Barça-fans. Et sprudlende tiki-taka-spil, en Xavi, Iniesta og Messi i storform, gjorde FC Barcelona til et af de bedste fodboldhold i verdenshistorien, hvor mange titler blev vundet efter ikke blot gode resultater, men også for godt og underholdende spil på banen.

Også efter Guardiolas afsked med FC Barcelona blev der vundet mange titler, og derfor har jeg personligt altid haft en stor optimisme op til en ny sæson og en stor tiltro til, at der nok skulle komme titler på bordet.

Men i fodbold går det som sagt op og ned. Sidste sæson var en skuffelse med svingende resultater og præstationer. Godt nok blev det til en Copa Del Rey-titel, men med de andre sæsoner in mente, var dette ikke acceptabelt nok.

Derfor blev Luis Enrique skiftet ud med Ernesto Valverde, der straks udpegede holdets mangler, og hvor det skulle forstærkes. Dette fik en optimisme til at blomstre hos mig, men optimismen blev hurtigt vendt til negativitet igennem sommerens transfervindue.

Lad os derfor skrue tiden helt tilbage til starten af transfervinduet, hvor jeg håbede på flere kvalitetsforstærkninger.

I sidste sæson var det nemlig tydeligt, at holdet manglende en Xavi-type til midtbanen og en ordentlig højre back.

Derfor blev Paris Saint-Germains Marco Verratti og Arsenals Hector Bellerín udpeget som topprioriteterne i transfervinduet.

Adskillige sportsaviser verden over holdt dog heller ikke igen, når det kom til rygter. Flere gange forlød det, at transferen med Verratti var på plads, men som bekendt kom Verratti aldrig til Camp Nou.

Det samme gjorde sig gældende med Hector Bellerín. Her skulle det dog vise sig, at det var fordi Valverde i stedet valgte at satse på Nelson Semedo, et valgt jeg vil komme ind på senere. Som transfervinduet skred frem, og forstærkningerne udeblev, stod det klart,  at det ikke blev let for Barça at hente de forstærkninger holdet så desperat manglede, og min optimisme forsvandt mere og mere.

I stedet for forstærkninger endte det med, at alle Barça-fans fik sig et chok. Vi solgte en af verdens bedste fodboldspillere, Neymar, til PSG. Et skifte som ingen havde set komme, og som efterlød mig i forvirring og chok.

Ikke nok med, at vi ikke havde købt den Xavi-type til midtbanen vi manglede, nu skulle vi også hente en erstatning for Neymar, som man ikke bare lige kan erstattes.

Dermed startede jagten på Liverpools Phillipe Coutinho, som igennem hele august blev rygtet tæt på Barça. Han var klubbens førstevalg, men han endte som bekendt heller ikke med at komme. I stedet brugte klubben 40 mio. euro på at købe brasilianske Paulinho i Kina. Et køb, som er blevet kritiseret af utallige Barça-fans verden over.

FIND JULEGAVEN TIL MOR ELLER KÆRESTEN HER

Man fik dog en erstatning for Neymar, da man købte Ousmane Dembélé i Dortmund.

På trods af hans unge alder og unikke talent, synes jeg personligt, at prisen er alt for høj.

Dermed var alt den optimisme, jeg havde i starten af transfervinduet, lavet om til en stigende negativitet. Jeg kaldte vores transfervindue for det værste i klubbens historie. Det transfervindue, hvor jeg havde håbet vi kunne forstærke os på centrale nøglepositioner endte som et kaos, med at en af vores stjernespillere forlod klubben. Hvordan skulle vi klare os uden Neymar?

Jeg satte spørgsmålstegn ved holdets bredde og styrke. Personligt havde jeg ingen tiltro overhovedet til Valverde og holdet.

For første gang siden 2007/2008 sæson frygtede jeg en trofæløs sæson, hvor spillet ville vakle og præstationerne variere.

Jeg frygtede en massiv Real Madrid-dominans både i ligaen og i Champions League.

Supercup-kampene mod netop Real Madrid hjalp da heller ikke på optimismen. Det endte med et samlet 5-1 nederlag til vores værste rivaler, og negativiteten var nu for alvor på sit højeste hos mig.

Transfervinduet og Supercup-nederlaget til Real Madrid var uden tvivl ikke den bedste start for Ernesto Valverde. Men som nævnt i introduktionen er fodbold et øjebliksbillede, og det kan hurtigt vende i fodboldverdenen.

For Ernesto Valverde har gjort alt negativitet til skamme.

Godt en måned senere sidder jeg med en stor blomstrende optimisme omkring FC Barcelonas sæson anno 17/18.

Ernesto Valverde har tydeligt modbevist mig omkring holdets styrke. Det er blevet til 6 sejre ud af 6 mulige i La Liga. Vi har slået Juventus i Champions League med en knusende 3-0 sejr. Et hold, hvis forsvar, vi i sidste sæson havde svært ved at åbne op, skilte vi nu ad. Dette med en spillestil, en taktik og et velfungerende genpres, som vækker minder tilbage til Guardiola tiden.

Derudover er det blevet til en smal 1-0 sejr ude over Sporting Lissabon, hvilket bringer holdet op på 8 sejre ud af 8 mulige.

Valverde får det bedste frem i Messi, ved at rykke ham mere centralt ind i banen som en slags centerforward. Han bomber mål ind, er velspillende og virker bedre end nogensinde. Det virker til at Messi er bedre uden Neymar på holdet. Han får plads til at udfolde sig meget mere, nu hvor han er den mest kreative på holdet.

I Nelson Semedo har holdet fået en højre back, der er solid både defensivt og offensivt. Dette frigør Rakitic mere, så han ikke skal dække så meget op for højre siden, som tit var tilfældet under Enrique sidste sæson.

Netop Semedo var Valverdes eget valg og, det skal han have masser af ros for. Semedo har nemlig taget klubben med storm med rigtig rigtig gode præstationer.

Også midtbanen virker bedre under Valverde. Under Luis Enrique handlede det mest om bare at give bolden til Neymar eller Messi og så håbe på det bedste. Nu har midtbanen igen indflydelse på spillet, hvilket har fået Iniesta til at blomstre som tidligere. Busquets spiller godt. Rakitic spiller godt. Selv den kritiserede Paulinho spiller vanvittigt godt og ligner årets køb.

Valverdes rotationsprincip virker også bedre end Enriques. Han satse mere på en Denis Suárez, der tydeligvis har fået langt mere selvtillid grundet mere spilletid. Holdets venstreside virker også bedre i denne sæson. Jordi Alba leverer igen stabile præstationer, fordi han får lov til at lave mange løb op ad venstre kanten, i modsætning til sidste sæson, hvor han tit gav den til Neymar. Dette kvalte Albas spillestil og fik ham til at virke i elendig form.

Jeg sad i forundring, da vi solgte Neymar og kunne ikke se hvordan vi skulle klare os uden ham og uden den MSN-trioen, som havde givet os så mange gode fodboldminder. Men Valverde har fået det bedste ud af sine spillere uden Neymar, og personligt synes jeg faktisk, at vi spiller bedre uden Neymar på holdet.

Så kære Ernesto Valverde. Tusind tak for at give mig optimismen tilbage. Nu tror jeg for alvor igen på en sæson, hvor FC Barcelona igen hiver de store trofæer hjem, hvor de hører til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.