Fanfortælling: Barca i Champions League

FC Barcelona Centralen DK vil i de kommende onsdag udgive fortællinger fortalt af Barca-fans via FCBCDK her på hjemmesiden.

Første gang hørte vi om hvordan Victor pudsigt mødte Busquets i en elevator i England. Denne gang er det Jacob Leegard Madsen, der gennem sin tid som Barca-fan har fået set imponerende antal kampe. Blandt andet de to han fortæller om her.

FC Barcelona – Chelsea FC, Champions League, 24. april 2012 – (2-2)

Efter første kamp var endt med en, ufortjent, 1-0 sejr til Chelsea på Stamford Bridge, var dagen kommet hvor Barca skulle tage imod dem på egen bane.

Der var i den grad lagt op til en god aften, hvor Barca var sultne efter at komme videre til finalen. Det startede også rigtig godt, med først mål af Busquets til 1-0 og lidt efter et direkte rødt kort til Chelseas John Terry, så tingene rigtig godt ud. Iniesta stod for 2-0 målet, og dermed var Barca videre samlet set. Selvom Chelsea ikke havde det store, lykkedes det dem alligevel inden pausen at få scoret til 2-1, på måske deres første chance.

Barcelona pressede og pressede. Chelseas 10 mænd stod helt tilbage, og Barca havde gode muligheder som fx et skud på stolpen. Så fik Barca tildelt et straffe, Messi skulle tage, der var summen på stadion. En mærkelig stemning. Folk holdte vejret… Desværre røg bolden ikke ind. Og på trods af Chelsea så lukkede helt ned og slukkede håbet da de scorede til 2-2, var det alligevel en rigtig godt kamp. Der var god stemning, vi snakker en semifinale, så folk er mere oppe at høre end når der er en “lidt ligegyldig” kamp. De er lidt små kræsne. Så der skal noget til før der er god stemning. Jeg kan huske at vi på vej ud af stadion, gik vi forbi en lille dreng som var grædefærdig. Det betyder selvfølge en del for flere fans, at deres hold skulle videre og vinde pokaler, men sådan blev det ikke denne omgang.

Celtic FC – FC Barcelona, Champions League, 1. Oktober 2013 – (0-1)

Da det stod klart hvem Barcelona skulle møde i gruppe spillet, og en af dem var Celtic, gik der ikke længe før jeg fik fat på billetter gennem en spansk ven. Datoen var sat. 1. oktober 2013.

Som tidligere arrangerede jeg selv turen, med hotel, fly, kamp billet og så vide. Og det samme gjaldt denne gang.

Jeg havde inviteret en af mine gode kammerater med, som også var med inde og se Chelsea-kampen. Budgettet var lagt, så der var ikke meget betænkningstid, vi skulle afsted. Endnu en kamp med Barca og vi glædede os som små børn.

Vi skulle flyve fra Billund og lande i Edinburgh. Derfra skulle vi til Glasgow hvor Celtic har hjemmebane. I løbet af dagen var vi rundt omkring i byen og spise og drikke på diverse pubs. Vi havde selvfølgelig vores Barca-trøjer på, selvom vi var lidt bekymrede omkring dette, for man hører jo nogle historier omkring engelske/skotske fans, som godt kan være lidt voldelige. Men jeg vil nærmere sige det modsatte i dette tilfælde.

Aftenen var kommet. Vi var på vej mod stadionet i en menneskeflok og med en bajer i hånden. Meeen det må man ikke gå offentligt med i Skotland, så vi blev stoppet af civilpolitibetjent. Vi stod til en bøde på 500 kr. hver, men som de gode talemennesker vi er, så fik vi snakket os fra bøden og fortsatte mod stadion. Vi nærmede os stadion, og aftenen vi længe havde ventet på.

Vi gik ind på stadion, en summen og en musik mødte os. Folk var ved at finde deres pladser, der var næsten fuldt hus. De var klar kunne man mærke. Og ikke længe efter mødte vi deres tilstedeværelse og engagement. ”Deres” sang, You Never Walk Alone, startede. Folk sang med, vi filmede og havde kuldegysninger over hele kroppen. Det var virkelig en fantastisk oplevelse, og hele kampen igennem vartede de deres hold op. Kæmpe respekt til dem. Efter kampen, som i øvrigt endte 1-0 til Barca, var der flere, måske 60-80 mennesker som inde på stadion byttede enten trøjer, halstørklæder eller lignende med hinanden. Jeg fik byttede mit catalanske flag med et godt tilrøget halstørklæde. Der blev endda sunget mod hinanden. Først Celtic-fans som sang Barca, Barca, Barca mod os, og efter fulgte vi trop med Celtic, Celtic. Det var en rigtig fed følelse, en stor respekt både den ene og den anden vej. Sådan burde fodbold være. Vi beundrede dem for deres engagement og de for vores spil og anerkendelse.

Kunne du selv have lyst til at få din sjove eller fede historie fortalt til andre end din egen vennekreds, så send en besked til os på Facebook og fortæl, fortæl, fortæl!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *