Udbrændte Lucho må sige stop

 

Så kom det uundgåelige nederlag. En katastrofe, som har luret rundt om hjørnet i et godt stykke tid, og som er kulminationen på situationen i FC Barcelona. Alt for tit bliver problemerne blevet fejet ind under tæppet, og alt for længe har MSN’s kvaliteter reddet os, og fået os til at glemme, hvilke store problemer vi står i. Nu er der ikke mere plads under tæppet, og vi må se de hårde kendsgerninger i øjnene.

– Der skal tages fat om problemerne, men spørgsmålet er; er Luis Enrique manden, der kan vende det hele til det bedre? NEJ!

Det er ikke svært at komme til at sammenligne Luis Enrique i denne sæson med Pep Guardiola’s sidste sæson i Barcelona. En udbrændt træner med en uvis fremtid i klubben, hvor taktiske modtræk er en konsekvent mangelvare, når man er presset. Det ligner en gentagelse af historien, og det må Lucho og klubben tage konsekvensen af.

Jeg var vild med Lucho i hans første sæson. Han revolutionerede ikke Barcelona på samme måde som Pep, men han satte i den grad sit præg, og det resulterede i en historisk flot sæson. Man oplevede en væsentlig mere direkte spillestil, hvor midtbanen pludselig fik en langt anderledes rolle end tidligere – Nemlig at bolden så hurtig som muligt skulle på fødderne af MSN, som derfra skulle skabe og afslutte den offensive del af spillet. Ligeledes oplevede man en langt bedre struktureret defensiv, hvor man derudover fik styr på dødboldene, som havde været den største defensive hovedpine i flere sæsoner. Man følte på mange måder, at Lucho havde rykket Barcelona rent taktisk på flere parametre, og der netop var blevet skabt et taktisk alternativ til den fastlåste tika taka.

MEN efter en succesfuld sæson skal man have evnen til at bringe spillet til et nyt niveau. Det har Lucho ikke formået de sidste 2 sæsoner. Holdets taktiske udvikling er gået i stå og sat på autopilot. Enrique har i alt for lang tid gemt sig bag truppens kvalitet og blevet reddet af verdens bedste spiller, samt hans uhyggelige partnere, Suarez og Neymar.  Luis Enrique er blevet læst af sine træner-kollegaer, hvilket tydeligt ses i La Liga, og i går blev det også meget tydeligt i UEFA Champions League.

Der hersker store problemer på midtbanen, hvor intet er afstemt. Positioneringen er helt ude af takt og giver modstanderen oceaner af plads at spille på. Vores backs halter i begge sidder, hvor nærmest intet fungerer, hverken defensivt eller offensivt. Ligeledes hagler kritikken igen ned over Messi, til trods for at han har reddet os gennem hele sæsonen, og i går var konsekvent mandsopdækket af 2-3 spillere.

Det er mig en uforståelig gåde, at man nærmest intet kan skabe, når man er i besiddelse af fodboldhistoriens bedste angrebstrio, derudover to af de bedste midtbanespillere i verden på deres position. I min verden kan det hele kun falde tilbage på træneren. Selvfølgelig har Lucho været hæmmet af sæsonens skader, men kig mod Madrid. Real Madrid har hele sæsonen været hårdt ramt af skader, men det er bestemt ikke til at se på ligatabellen for den sags skyld.

Lucho er udbrændt og er løbet tør for ideer. Han skal selvfølgelig køre sæsonen til ende, men her skal hans Barcelona’s karriere slutte. Vi må aldrig glemme, hvad han har givet os, men nu er det slut med at udskyde de spillemæssige problemer – Vi skal på rette kurs!

Ydmygelsen i går gjorde ondt, men kan være nødvendig for fremtiden. Lad det være en øjenåbner og lad os tage fat på problemerne, så vi igen kan indtage positionen på den europæiske trone.

Visca el Barça iVisca Catalunya

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *