Paulinho: Et skidt køb, MEN en fast starter

Paulinho

Hvis man spurgte mig for et år siden, om jeg kunne forestille mig Paulinho i startopstillingen for FC Barcelona, ville jeg have betragtet det som en stor joke. Nu bør joken realiseres.

For mig vil Paulinho altid være et skidt indkøb, og resultatet af et dårligt transfervindue. 300 mio kr. for en 29-årig (!!!) brasilianer fra den kinesiske liga, som bedst er kendt for at være et af de største flop i Premier Leagues historie, i forbindelse med hans noget så mislykkede ophold i Tottenham.

Men det er nu ikke hans fortid, alder, eller hvilken klub, han kom fra, som er afgørende for, at jeg synes, han er et skidt indkøb. Det handler i bund og grund om, han ikke passer ind i den taktiske røde tråd, og han var ikke den type spiller, som vi havde brug for denne sommer. Vi mangler stadig en afløser for Xavi, som aldrig er fundet. Fordi ”Xavi-typen” er han bestemt ikke. Han er ikke den kontrollerende spiller, som vi har brug for – Men det er Rakitic for den sags skyld bestemt heller ikke.

SE OGSÅ: Optimismen blomstrer i FC Barcelona

Til trods for, jeg ikke synes han passer ind i den røde tråd, som bude finde sted i Barcelona, så kan man ikke tage hans kvaliteter fra ham. Det tror jeg alle, der følger det brasilianske landshold, kan skrive under på. Han er utrolig alsidig og kan arbejde begge veje på banen. Han bringer fysik til midtbanen og hans løb frem ad banen og i feltet er fantastiske, hvilket også gør ham til en farlig målscorer. Og det giver en ny dimension til Barcelonas midtbane.

Når man kigger på truppen, som den ser ud nu og her, bliver man nødt til at arbejde med det materiale, der er, og i den forbindelse ser jeg ham som en fast starter på midtbanen, så længe man ikke har tænkt sig at bruge Sergi Robeto, som uden diskussion burde spille med Iniesta og Busquets. Taget i betragtning af at Valverde ikke er overbevist i forhold Sergi Roberto, som bliver ”spildt” på højre backen, så synes jeg synes, uden at tøve, at Paulinho bør spille i stedet for Rakitic, som til tider ligner en serie 5-spiller med tømmermænd. Paulinhos kvaliteter er langt mere værd, end hvad kroaten kan bidrage med.  Hans tid er ovre, når den stærkeste start 11’er skal sættes.

Jeg ser 3 gode grunde til, hvorfor Paulinho bør starte inde:

  • Hans alsidighed: Han kan arbejde begge veje på banen, og han fungerer allerede nu fint i det opbyggende spil med god forståelse for sine medspillere.

 

  • Hans evner foran mål: Han er utrolig giftig, når han bevæger i og omkring feltet, og han giver en helt ny dimension til spillet, både på dødbolde og i kombinationsspillet med sine medspillere omkring feltet.

 

  • Hans gode relation til Messi: Han finder utrolig godt sammen med Messi, og det er tydeligt at argentineren tror på sin brasilianske holdkammerat, som han ofte søger. Samspillet mellem de to bliver kun bedre med tiden, og det kan udvikle sig til noget rigtig godt.

Rent defensivt har han dog noget at lære i forhold til sin placeringsevne. Der bliver for mange gange spillet rundt om ham, og det bliver for nemt for modstanderen at spille sig igennem Barcelonas midtbane.

SE OGSÅ: Forlader Messi FC Barcelona?

Men min konklusion må være, at nu og her, med den trup, som vi har at arbejde med, og Sergi Roberto ude af billedet på midtbanen, så er Paulinho en fast starter. Glem hans fortid, glem hans transfersum, glem hans alder. Nu og her, er han den bedste midlertidige løsning på midtbanen, hvor vi skal sige farvel til Rakitic.

Paulinho vil altid være et skidt køb, set i det store perspektiv, men han vil overraske de fleste og lukke munden på sine værste kritikere, hvis Valverde giver ham lov, og kan se de taktiske muligheder, som brasilianeren bringer med sig.

Iniesta: Min kærlighed til F.C. Barcelona er enorm

Andrés Iniesta forlængede i dag sin kontrakt med F.C. Barcelona. Kontrakten blev i dag underskrevet på Camp Nou sammen med klub præsident Josep Bartomeu. Iniesta holdt efterfølgende et pressemøde, som er ridset op her.

“Dette er en meget speciel dag for mig. Jeg forbliver i mit hjem. Jeg vil fortsætte med at gøre vigtige ting her. Denne klub har givet mig alt – jeg er opvokset her og har været her i mange år – nu som kaptajn. Klubben og præsidenten har givet mig muligheden, for at blive her på en “livstid’s” kontrakt – det er dog ikke ensbetydende med, at jeg bliver ved med at spille for altid – jeg er den første der ved, hvornår det skal være slut. Jeg vil evaluere efter hvert sæson, for at se hvad der er bedst for min familie og jeg og for min hjerteklub.”

“Min kærlighed til denne klub er enorm stor. Jeg vil være her, indtil min krop og mit sind siger fra.”

“Jeg har sagt det mange gange før – der er intet sted i verden, der er bedre for mig end Barcelona. Jeg er fokuseret på at vinde så mange trofæer som muligt denne sæson. Jeg vil ikke blot “være” her, for at være her – jeg vil opnå en masse for denne klub. Jeg har aldrig haft snakke med trænerstaben eller andre – jeg vidste, jeg ville blive her for altid – og hvad jeg kan tilbyde denne klub. Jeg kan ikke beskrive mine følelser – jeg kom til denne klub, da jeg var 12 år gammel – nu er jeg 33 og jeg bliver ved. At være 33 år gammel og stadig spille er ikke noget problem, det gør bare, at du tænker endnu mere over tingene. Da jeg kom her som 12-årig, tænkte jeg, at jeg ville være en stor spiller med en stor personlighed – det tror jeg folk har fået. Jeg har ikke tænkt på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med at spille fodbold – det kommer den dag jeg stopper. Jeg tænker ikke over det – jeg tager en kamp ad gangen.”

Andrés Iniesta nåede også at vende det spanske landshold og Messi:

“Jeg ved ikke hvad der sker med landsholdet. VI må vente og se. Jeg er klar til VM, hvis jeg bliver kaldt ind.”

“Alle ved hvem Leo er og hvad han giver til dette hold og til hele fodbolden. Klubben vil have Leo og Leo vil klubben. Jeg håber, at det bliver en “never-ending-story”.

Andrés Iniesta er 33 år gammel og har spillet i Barcelona siden han var 12 år gammel. Kun en spiller har spillet flere kampe end Iniesta – hans gamle midtbane partner, Xavi.

Optimismen blomstrer i FC Barcelona

Fodbold er et øjebliksbillede, hvor livet som fodboldfan går op og ned alt efter klubbens resultater.

Livet som Barcelona fan har i mange sæsoner i træk været som en dans på roser. Særligt siden Guardiola blev manager, har der været stor optimisme at spore blandt mange Barça-fans. Et sprudlende tiki-taka-spil, en Xavi, Iniesta og Messi i storform, gjorde FC Barcelona til et af de bedste fodboldhold i verdenshistorien, hvor mange titler blev vundet efter ikke blot gode resultater, men også for godt og underholdende spil på banen.

Også efter Guardiolas afsked med FC Barcelona blev der vundet mange titler, og derfor har jeg personligt altid haft en stor optimisme op til en ny sæson og en stor tiltro til, at der nok skulle komme titler på bordet.

Men i fodbold går det som sagt op og ned. Sidste sæson var en skuffelse med svingende resultater og præstationer. Godt nok blev det til en Copa Del Rey-titel, men med de andre sæsoner in mente, var dette ikke acceptabelt nok.

Derfor blev Luis Enrique skiftet ud med Ernesto Valverde, der straks udpegede holdets mangler, og hvor det skulle forstærkes. Dette fik en optimisme til at blomstre hos mig, men optimismen blev hurtigt vendt til negativitet igennem sommerens transfervindue.

Lad os derfor skrue tiden helt tilbage til starten af transfervinduet, hvor jeg håbede på flere kvalitetsforstærkninger.

I sidste sæson var det nemlig tydeligt, at holdet manglende en Xavi-type til midtbanen og en ordentlig højre back.

Derfor blev Paris Saint-Germains Marco Verratti og Arsenals Hector Bellerín udpeget som topprioriteterne i transfervinduet.

Adskillige sportsaviser verden over holdt dog heller ikke igen, når det kom til rygter. Flere gange forlød det, at transferen med Verratti var på plads, men som bekendt kom Verratti aldrig til Camp Nou.

Det samme gjorde sig gældende med Hector Bellerín. Her skulle det dog vise sig, at det var fordi Valverde i stedet valgte at satse på Nelson Semedo, et valgt jeg vil komme ind på senere. Som transfervinduet skred frem, og forstærkningerne udeblev, stod det klart,  at det ikke blev let for Barça at hente de forstærkninger holdet så desperat manglede, og min optimisme forsvandt mere og mere.

I stedet for forstærkninger endte det med, at alle Barça-fans fik sig et chok. Vi solgte en af verdens bedste fodboldspillere, Neymar, til PSG. Et skifte som ingen havde set komme, og som efterlød mig i forvirring og chok.

Ikke nok med, at vi ikke havde købt den Xavi-type til midtbanen vi manglede, nu skulle vi også hente en erstatning for Neymar, som man ikke bare lige kan erstattes.

Dermed startede jagten på Liverpools Phillipe Coutinho, som igennem hele august blev rygtet tæt på Barça. Han var klubbens førstevalg, men han endte som bekendt heller ikke med at komme. I stedet brugte klubben 40 mio. euro på at købe brasilianske Paulinho i Kina. Et køb, som er blevet kritiseret af utallige Barça-fans verden over.

Man fik dog en erstatning for Neymar, da man købte Ousmane Dembélé i Dortmund.

På trods af hans unge alder og unikke talent, synes jeg personligt, at prisen er alt for høj.

Dermed var alt den optimisme, jeg havde i starten af transfervinduet, lavet om til en stigende negativitet. Jeg kaldte vores transfervindue for det værste i klubbens historie. Det transfervindue, hvor jeg havde håbet vi kunne forstærke os på centrale nøglepositioner endte som et kaos, med at en af vores stjernespillere forlod klubben. Hvordan skulle vi klare os uden Neymar?

Jeg satte spørgsmålstegn ved holdets bredde og styrke. Personligt havde jeg ingen tiltro overhovedet til Valverde og holdet.

For første gang siden 2007/2008 sæson frygtede jeg en trofæløs sæson, hvor spillet ville vakle og præstationerne variere.

Jeg frygtede en massiv Real Madrid-dominans både i ligaen og i Champions League.

Supercup-kampene mod netop Real Madrid hjalp da heller ikke på optimismen. Det endte med et samlet 5-1 nederlag til vores værste rivaler, og negativiteten var nu for alvor på sit højeste hos mig.

Transfervinduet og Supercup-nederlaget til Real Madrid var uden tvivl ikke den bedste start for Ernesto Valverde. Men som nævnt i introduktionen er fodbold et øjebliksbillede, og det kan hurtigt vende i fodboldverdenen.

For Ernesto Valverde har gjort alt negativitet til skamme.

Godt en måned senere sidder jeg med en stor blomstrende optimisme omkring FC Barcelonas sæson anno 17/18.

Ernesto Valverde har tydeligt modbevist mig omkring holdets styrke. Det er blevet til 6 sejre ud af 6 mulige i La Liga. Vi har slået Juventus i Champions League med en knusende 3-0 sejr. Et hold, hvis forsvar, vi i sidste sæson havde svært ved at åbne op, skilte vi nu ad. Dette med en spillestil, en taktik og et velfungerende genpres, som vækker minder tilbage til Guardiola tiden.

Derudover er det blevet til en smal 1-0 sejr ude over Sporting Lissabon, hvilket bringer holdet op på 8 sejre ud af 8 mulige.

Valverde får det bedste frem i Messi, ved at rykke ham mere centralt ind i banen som en slags centerforward. Han bomber mål ind, er velspillende og virker bedre end nogensinde. Det virker til at Messi er bedre uden Neymar på holdet. Han får plads til at udfolde sig meget mere, nu hvor han er den mest kreative på holdet.

I Nelson Semedo har holdet fået en højre back, der er solid både defensivt og offensivt. Dette frigør Rakitic mere, så han ikke skal dække så meget op for højre siden, som tit var tilfældet under Enrique sidste sæson.

Netop Semedo var Valverdes eget valg og, det skal han have masser af ros for. Semedo har nemlig taget klubben med storm med rigtig rigtig gode præstationer.

Også midtbanen virker bedre under Valverde. Under Luis Enrique handlede det mest om bare at give bolden til Neymar eller Messi og så håbe på det bedste. Nu har midtbanen igen indflydelse på spillet, hvilket har fået Iniesta til at blomstre som tidligere. Busquets spiller godt. Rakitic spiller godt. Selv den kritiserede Paulinho spiller vanvittigt godt og ligner årets køb.

Valverdes rotationsprincip virker også bedre end Enriques. Han satse mere på en Denis Suárez, der tydeligvis har fået langt mere selvtillid grundet mere spilletid. Holdets venstreside virker også bedre i denne sæson. Jordi Alba leverer igen stabile præstationer, fordi han får lov til at lave mange løb op ad venstre kanten, i modsætning til sidste sæson, hvor han tit gav den til Neymar. Dette kvalte Albas spillestil og fik ham til at virke i elendig form.

Jeg sad i forundring, da vi solgte Neymar og kunne ikke se hvordan vi skulle klare os uden ham og uden den MSN-trioen, som havde givet os så mange gode fodboldminder. Men Valverde har fået det bedste ud af sine spillere uden Neymar, og personligt synes jeg faktisk, at vi spiller bedre uden Neymar på holdet.

Så kære Ernesto Valverde. Tusind tak for at give mig optimismen tilbage. Nu tror jeg for alvor igen på en sæson, hvor FC Barcelona igen hiver de store trofæer hjem, hvor de hører til.