Fanfortælling: FC Barcelona i Danmark

FC Barcelona Centralen DK vil i de kommende onsdag udgive fortællinger fortalt af Barca-fans via FCBCDK her på hjemmesiden.

I denne uge er det undertegnede, Magnus Monrad, 21 år, der fortæller om min Barca-oplevelse.

I 2010 fyldte jeg 15 år den 28. november. Men lige dét år fik jeg min fødselsdagsgave lidt tidligere. Min far havde via min fætter fået skaffet billetter til FC Københavns gruppespilskamp i Champions League mod FC Barcelona. Så den 2. november kørte vi midt i skoletiden til hovedstaden, hvor vi om aftenen skulle ud og spise og så ind og se fodbold.

Stemningen på stadion var elektrisk. FC København havde på daværende tidspunkt så stærkt et hold, at spillere som Kenneth Zohore og Thomas Delaney var på bænken, mens de selvfølgelig ikke kunne hamle op med verdensstjernernes navne fra Barcelona. Men kampbilledet var lidt anderledes. For selvom Barcelona havde overtal på både boldbesiddelse og chancer foran mål, spillede FCK måske en af deres bedste kampe i Champions League den november aften.

Victor Valdes, der dengang vogtede buret for catalanerne fik en ret uheldig rolle relativt kort inde i kampen, hvor han forlader feltet for at nå til bolden før FCK’s Dame N’Doye. Uheldigvis kommer målmanden ikke hurtigt nok ud og får slået FCK-angriberen så hårdt i græsset, at han vist besvimede i noget tid. Men det stoppede ikke den senegalesiske angriber, der kort tid efter var på banen igen. Og selvom han nok var københavnernes farligste mand på det tidspunkt, var det ikke ham, der stjal rampelyset i den kamp.

Vi skulle en halv time ind i kampen ind i kampen, før målscoringen begyndte. Ikke overraskende var det Barcelona, der kom foran først. Det var lille Messi der efter noget klumpspil i FCK’s felt kom på bolden og hamrede bolden i nettet til stillingen 0-1.

Der gik dog ikke mere end ét minut før FCK på mirakuløs manér fik udlignet. Det var brasilianske Claudemir som hamrede bolden over i den fjerne side, fra hvor han stod i feltet. Parken gik amok.

Selvom man som Barca-fan havde regnet med mere fra den kamp, så gik jeg alligevel tilfreds fra stadion, for selvom jeg normalt ikke er FCK-fan, kunne jeg godt overleve, at de fik et godt resultat med fra en kamp mod verdens bedste hold.

Det største for mig var at være så tæt på spillere som Xavi, Puyol, Messi, David Villa og Iniesta, men samtidig var stemningen i Parken blandt de danske fans også noget af det vildeste jeg længe har oplevet. Så alt i alt var det en kæmpe oplevelse for en lille knægt som mig.

Som bekendt gik begge hold videre fra gruppe D i gruppespillet, men det var dog Barcelona, da var de helt store vindere der. For FCK røg ud i den følgende runde til Chelsea, dog kun med en samlet stilling på 2-0, men Barca spillede sig hele vejen til finalen hvor de bankede Manchester United 3-1.

Kunne du selv have lyst til at få din sjove eller fede historie fortalt til andre end din egen vennekreds, så send en besked til os på Facebook og fortæl, fortæl, fortæl!

BLOG: Shhh – Et stykke fodboldhistorie er skrevet

8/3 – 2017. En dato som Culés og resten af fodboldverdenen aldrig vil glemme. FC Barcelona skrev sig ind i historiebøgerne med et sensationelt comeback, som aldrig vil blive glemt, men spørgsmålet er, hvad kampen vil blive husket for.

Det er nemlig ingen hemmelighed at kampens dommer, Deniz Aytekin har trukket en del overskrifter de seneste par dage, oven på flere tvivlsomme kendelser, eller mangel på samme i onsdagens vanvidskamp. Det har resulteret i et nærmest pinligt debat-niveau, hvor Barcelonas triumf hurtigt er kommet til at stå i skyggen af fodboldens hyklere og diverse ”neutrale” fodboldeksperter, der ikke har kunne magte catalanernes overraskende præstation.

Det er uden tvivl medierne, der sætter dagsordenen, og dermed også dem, der har skabt grundlaget for at diskussionen omkring dommeren, er bragt til dette niveau. Jeg mener det er dybt pinligt, og ikke mindst sørgeligt for fodbolden at man i studiet på TV3+ i minutterne efter kampen vælger at fokusere på situationen til sidst, hvor der bliver dømt straffe på Suárez. Hvorfor ikke hylde den storslåede præstation, som enhver fodboldelsker må nyde? Som ”fodboldekspert” har man et fodboldmæssigt ansvar, og det er sørgeligt, at personer som Preben Elkjær forsøger at gennemtvinge sin egen agenda. Det gjorde tydeligvis meget ondt på anti-Barcelona ”fodboldeksperten”.

FC Barcelona er det første hold nogensinde, der går videre i UEFA Champions League efter et 4-0 nederlag i første kamp. Og alligevel skal man mødes af det sørgelige ord ”UEFAlona” på diverse sociale medier – Til trods for at man scorede 5 mål, der ikke kan sættes en finger på. Siden kampen på Stamford Bridge er der nærmest blevet kørt en hetz mod Barcelona, hver gang en dom er gået til FC Barcelonas fordel.

Fodbold er ’tvivlens sport’, og det vil det være så længe, at man siger ”nej tak” til at bringe yderligere teknologi og stop i spillet. Fodbold vil altid være påvirket af kampens dommer, og det er en realitet, som man ikke kan komme udenom. Ønsker vi en sport uden fejlagtige dommerkendelser, vil sporten ændre sig for altid. Alt det smukke omkring fodbolden vil, efter min mening, forsvinde hvis kampene skulle præges af diverse stop, fordi dommeren skulle ud og se tvivlsomme situationer i langsom gengivelse. Det er dog den eneste måde at komme afgørende fejl til livs. Men hvilken fodboldfan er klar til at se sit elskede spil blive maltrakteret på den måde?

Der var flere situationer i kampen, hvor der kan sås tvivl – I begge ender af banen vel og mærket. Fælles for alle situationerne er, at det går i et tempo, hvor der på et splitsekund skal tages et menneskeligt valg, som altid vil præges af vinklen, tilskuere og spillerne på banen. Det er en umulig opgave.

Skal man så se nærmere på, hvad fodboldens hyklere er utilfredse over, så stiller jeg mig en smule uforstående, specielt med tanke på det svære arbejde, som en dommer skal levere på et stadion med 99.000 vilde fans. Efter min overbevisning scorer Barcelona 5 mål, der ikke kan sættes en finger på. Der er dog en situation, der har fået mange op ad stolen, nemlig straffesparket til Suárez. Det er ingen hemmelighed, at han faldt meget nemt, men det er heller ingen hemmelighed at kontakten er der (se video længere nede).  Marquinhos giver dermed dommeren muligheden for at dømme straffesparket, og det er en risiko der er, når kampens begivenheder kontrolleres af mennesker, uden teknologisk hjælp. Spørgsmålet er mere om det er etisk korrekt, at Suárez lader sig falde så nemt. PSG bliver dog uden tvivl snydt for et straffespark, da Mascherano rammes på armen inde i feltet, det kan ikke diskuteres, og det kunne have ændret kampens forløb. Men kunne kampen ikke også have ændret sig til Barcelonas fordel, hvis kampens dommer havde været hurtigere oppe med kortene? Jeg så i hvert fald mange gule kort til franskmændene, som ikke blev givet – Og sådan kan vi blive ved, og ved, og ved og ved…

Mit fodboldhjerte bløder, når dommeren trækker flere overskrifter, end selve triumfen, men den ulmende utilfredshed bliver båret af personer, der har et horn i siden på Barcelona. Disse fejl sker uge efter uge, og vil aldrig være en mangelvare i ’tvivlens sport’. Kritikken af Barcelonas triumf svarer til, at jeg ikke vil anerkende Real Madrids Champions League-triumf sidste sæson, fordi Ramos scorede i en offsideposition og Atlético Madrid blev snydt for et klart straffespark.

Så længe dommeren ikke har flere hjælpemidler, må vi acceptere at der sker fejl. En ting er dog sikkert – Alle fodboldkampe varer 90 minutter, hvor man har tiden til at vise sin klasse, og den brugte FC Barcelona perfekt i onsdags. I stedet for at snakke om dommerne, der til tider står overfor umulige opgaver, så lad os i stedet hylde fodbolden. Lad os hylde FC Barcelona og deres historiske flotte comeback.

Hyklere? Shhhh. Nyd det.

¡Visca el Barça i visca Catalunya!

 

Fanfortælling: En trist og rørende affære på Camp Nou

FC Barcelona Centralen DK vil i de kommende onsdag udgive fortællinger fortalt af Barca-fans via FCBCDK her på hjemmesiden.

I denne uge skal vi høre fra Martin Bundgaard Jessen på 20, som var tilstede på Camp Nou dengang der blev afhold en mindre mindehøjtidelighed for den netop afdøde Tito Vilanova, som et år før havde været cheftræner for førsteholdet efter Pep Guardiola forlod klubben.

FC Barcelona – Getafe, La Liga, 3. maj 2014 – (2-2)

Det var faktisk ved et rent tilfælde at det blev Titos afskedskamp, men det var en stor oplevelse. Stemningen var trykket i optakten til kampen. Der var et minuts stilhed for Tito med tifo og det hele.

Billetterne fik vi igennem noget af min fars familie, hvor hans kusines mand skaffede dem. Han har sæsonkort. Han er oprindeligt fra Barcelona og er faktisk en del af klubben. Han gav os sine egne billetter da han skulle side i loungen sammen med, Puyol, Pique og andre af de helt store. Jeg kunne se Puyols pjuskede hår fra afstand, sad nok cirka 30 meter fra loungen.

Selve kampen var lidt en skuffelse, da kampen blev uafgjort med en sen udligning fra Getafe, så jeg var ret skuffet. Men en stor oplevelse at være til stede under så sørgelige omstændigheder, og man kunne ikke undgå at blive rørt. Vi så også Titos mindested ude foran stadion, hvor der var blomster og hilsner til vores afdøde træner.

Camp Nou var selvfølgelig fyldt til begivenheden, og det var en helt speciel oplevelse at sidde på stadion, og se ens yndlingshold. Pladserne var rigtig gode og vi havde perfekt udsyn til kampen.

Alt i alt en speciel oplevelse, men også en stor drøm opfyldt, da det var første gang jeg så en kamp på stadion. Jeg prøvede at få en autograf fra en af spillerne i logen, men det var desværre ikke muligt.

Kunne du selv have lyst til at få din sjove eller fede historie fortalt til andre end din egen vennekreds, så send en besked til os på Facebook og fortæl, fortæl, fortæl!